Vedlagte værker:

LYD CD:

TRACK 1: CHAOTIC CONUNDRUM OF CREATION   [05:37]

- Et track jeg lavede i 2008 som ’Søvnigt Sind’. Nummeret blev udgivet på et album til et velgørenhedsprojekt af et dansk nystartet pladeselskab. (Zealotry Music)

Nummeret består af samplinger af instrumenter jeg har bygget, plastikposer og foliebakker der knitrer, grøntsager der knaser, et ”lullaby-klaver” m.m.

Der er eksperimenteret lidt med afspilninger af loops (bestående af de førnævnte samples) i oktaver over og under, kvinter osv. som skaber et meget fyldigt lydbillede.

TRACK 2: SIDSTE SØVN  [05:04]

- Også et track jeg lavede under projektet ’Søvnigt Sind’ (2007) .

Organiske  og  akustiske lyde  er anvendt til samplinger. Trommesamples udgør et beat som ligger i delays. Nummeret er en del af en sammenhængende  lydrejse  som ligger online,  som gratis-udgivelse.

TRACK 3: INNERNETEXPLORER  [04:33]

- Et track fra samme udgivelse (2008) som ’Chaotic Conundrum of Creation’.

Der er forsøgt med et snøvlende beat i starten og stemmer som er strukket med granular syntese.

Senere bliver der afspillet loops af første beat i en oktav over som giver meget dynamik og et tæt lydbillede.

Dette nummer valgt som materiale fordi jeg mener at det rummer en del af de teknikker jeg har gjort brug af da jeg lavede arrangementer.