Frigør ramme

Amanita muscaria
(Rød fluesvamp)

Klassificering:  
Familie: Amanitaceae
Genus: Amanita
Arter: muscaria; pantherina m.fl.
Andre navne : Rød Fluesvamp, Fliegenpilz, Fly Agaric, Wapaq, Ibo tengutake, Toadstool / paddehat,
Habitat: Primært nordlige hemisfære, men eksemplarer er fundet under ækvator.
Aktive stoffer: Muscimol, ibotensyre
Beskrivelse: Rød Fluesvamp er kendt for sin karakteristiske, iøjenfaldende kulør. Selvom den i dag er symbolet for giftighed, par excellence, anvendes den i mange kulturer til kulinarisk og kulturelt brug. Den er langt fra så giftig som dens artsfæller, hvid og grøn fluesvamp, og har været brugt som hallucinogen siden de ældste tider. Det er muligvis det arketypiske shamanistiske sakramente, og bruges endda af det folk vi har ordet 'shaman' fra til shamanistisk trance. Svampen er berygtet for at generere en død- og genfødselsoplevelse som er kernen i størstedelen af de shamanistiske traditioner vi kender til.
 
Eksemplarer i varierende størrelser
Botanisk tegning
Tørrede hatte
Svampens livscyklus
 


 

Beskrivelse

Velkendt og iøjenfaldende, men mystisk og magisk. Den Røde Fluesvamp repræsenterer den arketypiske svamp - selv til de som ikke kender den ved navn.
Der er stadig uenighed om navnets oprindelige betydning. Det tyske Fliegenpilz og det engelske Fly Agaric kan både tolkes som Fluesvamp og Flyvesvamp. Begge dele kan være korrekte, da den har været anvendt som insekticid i Europa men også er indhyldet i fortællinger om at kunne inducere sjælerejser (soul flights).

Nogle mennesker er måske blevet introduceret til denne svamp gennem en af de alment tilgængelige svampeguides som lister den som 'stærkt giftig' og mærker dens billede med et dødningehoved. Men på trods af dette omdømme, findes der beviser rundt omkring på hele kloden som antyder at mennesker i fortiden (og, visse steder, den dag i dag) faktisk har haft et nært forbundet forhold til denne "yderst farlige svamp". Tilsyneladende er dette ikke nogen ordinær, giftig paddehat, men snarere et kraftigt psykotropisk enteogen med en omfattende og rig historisk baggrund og folkeminde bag sig. [1]

Den forekommer naturligt i skove med gran, birk og fyrretræer. Amanita muscaria indgår i symbiotiske forhold med et utal af træsorter. Svampens volva, som kan kaldes for livmoderen eller ægget hvor svampen tilbringer sin første tid, spredes senere udover hatten som hvide / hvidgule pyramideformede pletter og den har hvide lameller. Stilken er hvid og typisk mellem 5 og 20 cm høj. [2]

Til tider forekommer den i formationer kendt som 'hekseringe' eller 'fairy rings', ringe hvori man mente heksene eller skovfeer dansede om natten. [3]

profile

Selvom svampen er kendt for at være giftig, er dødsfald som følge af indtagelse ekstremt sjældne og den har været anvendt i madretter i dele af Europa, Asien og Nordamerika ved at opkoge den i vand før indtagelse. Amanita muscaria er bedst kendt for dens primære psykoaktive indholdsstof, muscimol. Forgiftning sker oftest ved børn eller folk som forsøger at spise den for at opnå en hallucinatorisk tilstand. Nogle ældre bøger opfører den ligefremt som dødbringende, hvilket giver indtrykket af at den er langt mere giftig end den egentlig er. Der er ingen pålidelige dokumenterede dødsfald i løbet af de sidste 100 år. [5]
Størstedelen (90% eller mere) af dødsfaldene grundet svampeforgiftning skyldes indtagelse af enten Grøn fluesvamp (A. phalloides) eller Snehvid fluesvamp. [2]

Potensen på hver enkelt svamp har det med at variere, eftersom deres styrke ændres af miljømæssige faktorer så som sæsonpræget variation, vejret, månefasen og pH værdien i jorden. [1]
Til toppen

Oprindelse og habitat
dk
Rød Fluesvamp kan i dag findes i Asien, Sibirien, Europa, Nordamerika og De britiske øer. Den har sin oprindelse i nåle- og løvskove, på tværs af de tempererede og subarktiske områder på den nordlige halvkugle, inklusiv høje, varme steder i områder som Hindu Kush, Middelhavsøerne og Mellemamerika.
Svampen er blevet spredt vidt omkring på den sydlige halvkugle, steder som inkluderer New Zealand, Australien, Sydamerika og Sydafrika, transporteret via sit symbiotiske forhold til nåletræsplantager. Den er i dag accepteret som en del af den naturlige svampeflora på disse steder.

Et nyligt molekylært studie af svampens oprindelse, antyder at arten opstod i de Sibirisk-Beringske område i den tertiære periode, lige omkring den tidsperiode hvor Homo sapiens' art opstår. I dag har forskere i svampens oprindelige habitat fundet frem til 3 underarter for Amanita muscaria. Opdelt i Eurasisk, Eurasisk "subalpin" og Nordamerikansk. Eksemplarer af alle 3 underarter er fundet i Alaska, hvilket har ledt til hypotesen om at dette var området hvor opdelingen skete. [2]
(Forekomst i DK)
Til toppen

 

Oldkulturelt / åndeligt brug

Gamle stammer og civilisationer har i tusinder af år gjort brug af hallucinogene svampe for at få adgang til åndeverdenen. Brugen af Rød Fluesvamp kan, ud fra arkæologisk og lingvistisk bevismateriale, spores mindst 4.000-10.000 år tilbage i tiden. Nogle forskere og lærde mener at denne shamanistiske praksis strækker sig endnu længere tilbage, til forhistorisk tid, og at det muligvis er det mest arkæiske enteogen mennesket har kendt til. [1]
Den shamanistiske indtagelse af Rød Fluesvamp er ment til at inducere højere stadier af bevidsthed, livlige visioner, spirituel vækst, opstemthed, trancetilstande og nærdødsoplevelser. Svampen ændrer også på perceptionen; synet, hørelsen, og de andre sanser, og ændrer eller forstærker brugerens tanker og følelser. [4]

For at minimere bivirkningerne grundet de giftige indholdsstoffer, er man nødt til at behandle svampene på en eller anden måde, f.eks. ved at tørre dem, brygge te, lave grød eller suppe på dem, ryge dem eller lave salver af dem. Når svampen tørres omdannes ibotensyren til, den mere stabile og mindre giftige, muscimol. De ønskede hallucinogene indholdsstoffer (og virkningen) bliver ligeledes mere koncentreret.
Mindre doser kan fremkalde kvalme, krampetrækninger, døsighed, sænket blodtryk, øget sved- og spytproduktion, synsforstyrrelser, humørsvingninger, eufori, afslappelse og hallucinationer. Ved høje doser, tæt på dødelige doser, er svampen kendt for at give hævelser og delirium sammen med stærk irritabilitet eller ligefremt vredesudbrud, efterfulgt af en stille hallucinatorisk søvntilstand med ud-af-kroppen oplevelser. [4]


De aktive stoffer i svampen bliver ikke metaboliseret i kroppen, så de forbliver aktive i urinen. Faktisk er det mere sikkert at drikke urinen fra én der har indtaget svampene, end selv at spise svampene, da mange af giftstofferne bliver nedbrudt under den første gennemgang i kroppen.

Det var en almindelig praksis blandt fortidens folk at genbruge svampens kraft ved at drikke hinandens urin. Fluesvampens indholdsstoffer kan forblive aktive selv efter 6 passeringer gennem menneskekroppen.
Nogle historikere hævder at dette gamle ritual er ophav til det engelske udtryk 'getting pissed' om beruselse, da urindrikning opstod tusinder af år før alkoholtraditionen vandt indpas blandt de tidlige folkeslag.

Rensdyr var hellige dyr for disse semi-nomadiske folk, da rensdyret forsynede dem med mad, husly, beklædning og andre nødvendigheder. Rensdyret er ligeledes en glad spiser af Rød Fluesvamp, det leder efter svampene og slendrer rundt under indflydelse af stoffet. Ofte blev de ekstatiske rensdyr spist for at adoptere dets shamanistiske kraft, men normalt drikker man urinen fra svampespisende rensdyr, hvilken man har ment var en guddommelig drik.
Dette går begge veje, da rensdyret også nyder urin fra mennesker, i sær fra folk som har indtaget svampe. Visse folk har beholdere med deres eget urin som de bruger til at indfange vildfarne rensdyr tilbage til hjorden. [6]


Til toppen

 

Brug af Amanita i Gudindedyrkelsen
Menneskets brug af Amanita muscaria kan spores mange tusinder år tilbage. De tidligste mennesker havde et gennemgående træk i deres religiøse praksis: tilbedelsen af en Moder Gudinde. Michael Ripinsky-Naxon skrev engang: "Shamanisme er tilsyneladende en viderebygning af Moder/Gudinde- og naturkulterne." og "Der eksisterer ikke længere nogen seriøs tvivl på et direkte led mellem shamanisme og plantehallucinogener."

Stephen R. Berlant gik ud fra dette postulat i gang med at undersøge de såkaldte Venus-skulpturer og kom frem til at der ikke fandtes nogen god forklaring på figurernes bizarre udformninger. Mange mangler ansigt, hoved, hænder eller fødder. En af de figurer som virkede særligt mystiske, var den velkendte Venus fra Willendorf - en stenfigur fra den ældste stenalder (ca. 25-20.000 år siden), med et bemærkelsesværdigt, ansigtsløst hoved og en knoppet hat, indsmurt i rød okker. [7]

willendorf

willendorf insp thumb

H.W. Janson havde i sin bog History of Western Art (1962) skrevet:
"Stenaldermennesket var tilfreds med at indsamle unge skud og mindre brugbare eksemplarer [af A. muscaria] hvilke de så som værende magiske af natur. ...Derfor har den såkaldte 'Venus fra Willendorf' i Østrig, en af mange frugtbarhedsstatuetter, en pæreformet figur som minder om et æggeformet helligt [A. muscaria] skud."

Berlant kunne ikke undgå at konkludere at figuren var blevet designet ud fra et tidligt stadie af en Amanita muscaria svamp, også kaldt primordia. Den mærkelige hovedbeklædning skulle symbolisere den unge hat på svampen, de tynde, rundtomslyngede arme skulle symbolisere svampens brudte slør. Den frodige, runde kvindekrop har en dobbeltbetydning, den symboliserer både svampens unge, karakteristiske form og Modergudinden, den frugtbare jord, hende selv. Det påsmurte okker, er for at gengive Amanita muscaria's velkendte røde farve.

cretan

  Opdagelsen ledte til et gentagende mønster blandt venus-figurinernes design, verden over. Et eksempel er en figur, fra Kreta's minoiske kultur, som er formet som en paddehat, med huller fyldt af rød/hvid farve, men som også er en antropoid (menneskelignende) figur der presser mælk af sine bryster. (se billedet i øverst, i venstre side) Denne symbolisme er sikkert opstået ud fra indtagelsen af en mælkeholdig svampedrik, som senere ledte til personificeringen af Den Røde Fluesvamp som en guddommelig Moder der presser den hellige drik af sine frugtbare bryster.

En anden meget tydelig svampeinspireret venus-figurine, er denne ukendte figur (se billedet i nederst, i venstre side) fra John M. Allegro's bog, The Sacred Mushroom and The Cross. Hovedet har karateristika som en svamp af arten Psilocybe.

Hvis forhistoriske skulptører indtog Amanita muscaria, hvilket meget tyder på at de gjorde, så ville denne tendens til at personificere svampe blive tydeligt forstærket af svampenes kendte egenskaber til at give syner af menneskelignende svampe.

En Chukchee-shaman beretter:
"Svampe viser sig for påvirkede mænd i sære afskygninger, nogenlunde lig deres rigtige form. En kan f.eks. være et menneske med én hånd og én fod; en anden kan have en formløs krop. Dette er ikke ånder, men svampene selv." [8]

allegromother

For at forstå hvorfor palæolitiske (folk fra den ældre stenalder) skulptører skildrede svampe-primordia som gravide kvinder, er det vigtigt at forstå at disse primordia praktisk talt er en livmoder hvorfra svampen vokser ud af. Det latinske ord volva, for disse primordia, har affødt det engelske ord vulva for den menneskelige livmoder hvor fosteret ligger. Det har ligeledes affødt begrebet for 'noget der føder noget andet' som en Moder. Disse stenalderfolk så hele jorden som en stor Moder og tilbad hende som et skød der har givet liv til alle levende organismer. [7]
De mystiske nærdødsoplevelser som A. muscaria genererer i mennesket har ført til den tidlige opfattelse af at svampen indeholdt selve Moderens ånd, eller var et led til at opnå adgang til 'den usynlige verden'.

Hvis denne praksis, at skildre kvindefiguriner som en personificeret Amanita-svamp, er oprindelsen til disse vidt udbredte figurer verden over, kan den åndelige indtagelse af svampen føres langt tilbage. Figurinerne er nemlig fundet så langt tilbage i tiden som de ~220.000 år man har estimeret det banebrydende fund af Venusfigurinen fra Berkhat (se billedet til højre) til at være. Det vil sige lige så gammelt som vores art, Homo sapiens, selv .

allegromother

Til toppen

Wapaq: Shamanistisk værktøj i Sibirien

De sibiriske folkeslag anses for at være nogle af de tidligste til at implementere svampen i sin shamanistiske praksis. Om ikke andet, har de en enormt velbevaret shamanisme-tradition og hele Sibirien anses for shamanismens locus classicus (latin: 'hovedbevisstedet for en påstand').

Dette enorme område er beboet af mange forskellige etniske grupper, med vidt forskellige shamanistiske traditioner
Brugen af A. muscaria var velkendt blandt næsten alle de uralsk-talende folk i Vest-sibirien og de palæosibirisk-talende folk i det fjerne Øst-rusland.

I Vest-sibirien var brugen af svampen forbeholdt shamanerne, som anvendte den som et alternativt middel til at opnå trance-tilstande. Normalt opnår sibiriske shamaner trance-tilstande ved hjælp af forlængede perioder med monotone trommerytmer og ekstatisk dans.
I Øst-sibirien blev svampen brugt af både shamaner og lægfolk og ligeledes rekreativt såvel som religiøst. [9]


Ordet shaman, som bruges internationalt, har sine rødder i Tungus-dialekten manchú-tangu, som senere har nået hele verden gennem russisk. Ordet oprindt fra saman (xaman), som kommer af verbet scha-, "at vide", så shaman betyder én som har viden, som er vis. En vismand / den vise kvinde.


Helleristninger fra Pegtymel-floden (ca. 2000-1000 f.v.t.)


Shamanens rejse til åndeverdenen gør det muligt for ham/hende at opnå viden om andre bevidsthedsplaner. Dette er fundamentet for shamanens kræfter, da det gør ham i stand til at kommunikere mellem denne verden og verdenen hvor ånderne befinder sig og derved få vejledning til helbredelse af sygdomme eller svære beslutninger der skal tages. [10]

Til toppen

 

Wapaq: Shamanistisk værktøj i Sibirien

Siberian Shamans have been known to use psychedelics to aid them on their journeys. One in particular is a mushroom known as Amanita muscaria or agaric. The Shaman's journey into the spirit world allows him to gain knowledge of other plains of consciousness. This is the foundation of the Shaman's power as it gives him the ability to communicate between this world and that of the spirit powers.
(http://www.russianlife.com/archive/article/params/Number/140/)

A. muscaria was widely used as an entheogen by many of the indigenous peoples of Siberia. Its use was known among almost all of the Uralic-speaking peoples of western Siberia and the Paleosiberian-speaking peoples of the Russian Far East.
In western Siberia, the use of A. muscaria was restricted to shamans, who used it as an alternate method of achieving a trance state. (Normally, Siberian shamans achieve a trance state by prolonged drumming and dancing.) In eastern Siberia, A. muscaria was used by both shamans and laypeople alike, and was used recreationally as well as religiously.
(http://en.wikipedia.org/wiki/Amanita_muscaria#Siberia)

to Siberian shamans Fly Agaric represents the focal point of their mysteries and the means to the experience of divine ecstasy, a trance-like state that enables them to fly into the world of their gods, battle with demons and obtain fantastic visions - just as it always has. It is this magical flight that is alluded to by the common name 'Fly Agaric', not, as has often been suggested, its alleged power to ward off flies, for which it is quite useless.
(http://www.sacredearth.com/ethnobotany/plantprofiles/flyagaric.php)

"The first known account is found in a journal written in 1658 by a Polish prisoner of war, who describes its use among the Ostyak of Western Siberia. The myths of many Siberian peoples contain fly-agaric themes. In many Finno-Ugric languages words meaning 'ecstasy', 'intoxication' and 'drunkenness' are traceable to names meaning fungus or fly-agaric. Among the Vogul peoples the consumption of the fly-agaric was restricted to sacred occasions, and it was abused on peril of death. To the Ugrian shaman it was as essential to his vocation as the drum. Among the Selkup it was believed that consumption of the fly-agaric by those who were not shamans could be fatal. Only some shamans among them used it; others preferred alternative methods of achieving spiritual ecstasy" (Rudgley 39).
(http://www.dhushara.com/book/twelve/tw4.htm)

The German ethnologist Enderli spent 2 years among the Chukchee and Koryaks of Eastern Siberia towards the latter part of the 19th century. During his stay he had an opportunity to witness first-hand one of these much fabled, mushroom induced trance sessions. According to his report the task of preparing the dried mushrooms fell to the women, who usually did not consume them themselves. After selecting a few suitable specimen they began to chew them thoroughly so as to make them pliable and moist. They then took them out of their mouths, rolled them into sausage shapes, and gave them to the two men who proceeded to place them deep down their throats and swallow them whole. After the fourth mushroom had been ingested in this manner the first effects began to show. The men started to tremble and twitch as though they had lost control of their muscles. Their eyes took on a wild glow, quite unlike the glazed look of alcohol inebriation, though the men apparently remained fully conscious throughout this phase. The agitation increased until they suddenly fell into a trance-state and began to sing monotonously in low voices. Gradually their chanting became louder and wilder till they had worked themselves into a frenzy, their eyes glaring wildly, shouting incomprehensible words and both of them going quite literally 'berserk'. They demanded their (ritual) drums, which the women brought immediately. At once they began a wild, unbelievably frenetic dance accompanied by equally wild and ear-shattering drumming, yelling and singing while both men ran about the yurt in a manic fury which left nothing untouched. Everything was thrown about, kicked over and turned upside down until the place was in a state of total chaos. Eventually, almost as if struck dead, both of them collapsed exhaustedly and fell into a deep sleep.

For the shaman this phase is the most important aspect of his exhausting ritual. It is in this trance-like sleep that the gateway to the 'Other-World' is opened, and he experiences vivid, even lucid dreams and ecstatic visions, often of a strongly sexual and sensual nature. In this state he can diagnose the causes of diseases, determine the whereabouts of lost objects, retrieve lost souls, fight with demonic forces or gleam visions of things to come. This otherworldly state however, does not last long. After about half an hour of sleep the shaman briefly awakes to full consciousness but soon the inebriation sets in once more and continues in gradually weakening cycles of excitement, frenzy, exhaustion and sleep.

Among the Koryak the mushroom was prepared by several different methods, the commonest of which was the one described above. On occasion though they boiled the fungi to cook a mushroom soup - though this is said to reduce its potency and thus more mushrooms were needed. Sometimes dried mushrooms were soaked in distilled Bilberry juice - obviously a fairly modern method since distillation only arrived in Siberia in the 1500. Occasionally they were mixed with the juice of Willow-Herb. No research is known to have investigated the possible synergistic action of this combination. Medicinally it was used for 'psychophysical fatigue' and for bites of venomous snakes. (Saar, 1991) It was also applied externally to treat joint ailments (Moskalenko, 1987). In Afghanistan a fly agaric smoking mixture known as tshashm baskon ('eye opener') is used for psychosis (Mochtar & Geerken, 1979). In Western medicine Fly Agaric serves as a well known homeopathic remedy, used for tics, epilepsy and depression, and in conjunction with homeopathic Mandrake tincture, is used to treat Parkinson disease. (Villers & Thümen 1893, Waldschmidt 1992).

However, people who have subjected themselves to self-experimentation often report visions of gnomes, not unlike those found in the suburban gardens mentioned above. These reports parallel mushroom lore from Siberia, which tells of ‘mushroom-men’, small stocky, sometimes neckless beings, who move swiftly and lead the shaman on his journey to the 'Other-World'. This curious lore is substantiated by a number of Siberian cliff drawings that strongly resemble descriptions of these Fly-Agaric men. The number of these little men is said to correspond with the number of mushrooms consumed, which is why the Yurak always take 2 ½ mushrooms. They say, that the 2 ½ mushroom men run ahead along convoluted paths, and the shaman can only keep up with them because the half man runs more slowly.
(http://www.sacredearth.com/ethnobotany/plantprofiles/flyagaric.php)

"Ancient peoples, including the Lapps of modern-day Finland, and the Koyak tribes of the central Russian steppes, believed in the idea of a World Tree. The World Tree was seen as a kind of cosmic axis onto which the planes of the universe are fixed. The roots of the World Tree stretch down into the underworld, its trunk is the 'middle earth' of everyday existence, and its branches reach upwards into the heavenly realm.

"Reindeer were the sacred animals of these semi-nomadic people, as the reindeer provided food, shelter, clothing and other necessities. Reindeer are also fond of eating the mushroom; they will seek it out, then prance about while under its influence. Often the urine of tripped-out reindeer would be consumed for its psychedelic effects.

"The effects of the A. muscaria usually include sensations of size distortion and flying. The feeling of flying could account for the legends of flying reindeer and legends of shamanic journeys included stories of winged reindeer, transporting their riders up to the highest branches of the World Tree.
(http://nmazca.com/3142857/2007/12/santa-as-shaman-and-how-reindeer-took.htm)

The Inuit tribes have a deeply-rooted Shamanistic culture, and had highly developed methods for initiating new shamans, such as various forms of isolation and self-denial, such as fasting, solitary confinement, celibacy, dietary and purity restrictions, and protracted prayer. Igjugarjuk, a Caribou Inuit shaman, claims to have been isolated by his mentor in a small snow hut where he fasted and meditated in the cold, drinking only a little water twice, for thirty days. After his initiatory vision, which was brought on by the consumption of the Amanita muscaria mushroom, he continued a rigorous regime involving a special diet and celibacy:

"Frequently a candidate will gain shamanic powers during a visionary experience in which he or she undergoes some form of death or personal destruction and disintegration at the hands of divine beings, followed by a corresponding resurrection or reintegration that purges and gives a qualitatively different life to the initiate. For example, a Caribou Inuit initiate named Igjugarjuk, in his long and arduous initiatory vision, was at one point reduced to a skeleton and then was 'forged' with a hammer and anvil. Autdaruta, another Inuit initiate, had a vision in which he was eaten by a bear and then was vomited up, having gained power over the spirits." - James R. Davila, "Hekhalot Literature and Mysticism"
(http://www.amanitashop.com/amanitas-inuit.htm)

The Koryaks live in the central part of Kamchatka in villages separated by forest and tundra, and reachable by us only by helicopter.
Tatiana Urkachan, is a shaman or tribal healer, living in the town of Palana. Tatiana told us that she was a 7th generation shaman, and that what she knew about healing had come to her by being passed down through the ages. The Koryaks use this mushroom in a variety of ways, including administering it to their old people to insure their sleep at night and their energy during the day. Tatiana, the Even shaman, uses this mushroom externally as a poultice to treat patient wounds, as an anti-inflammatory and analgesic, and internally (by herself) as a device to allow her to visit the spirit world to seek, for example, the cure for an illness (physical, mental, or spiritual), or the place where a successful hunt could occur.
In Kamchatka, one birch in particular, the endemic Betula ermanii, is believed to be the pathway between the world we know, the upper world, and the underworld: a ladder is sometimes made of birch wood to give the shaman a visual means by which to ascend or descend in the shaman’s journey to effect a cure, offer protection from evil spirits, or secure a successful hunt. [When we tried to present the Koryaks with a gift of dried Amanita muscaria from Colorado, not only would they not accept it, but they told us they would not even use Amanita muscaria from the mainland, just a few miles across the Sea of Okhotsk. They only use the fly-agaric associated with their local birch tree, which they regard as sacred, all others being profane,]  The Koryaks who use Amanita muscaria do not use any alcoholic beverages, such as vodka.
The fly-agaric mushroom is gathered by the young and middle-aged Koryaks in the summer and early fall and dried for use during the winter months primarily by the elderly. It is also used by villagers during feast times, to celebrate the end of a hunting/gathering season, or a wedding. It is eaten dried or soaked in blueberry juice and drunk with the juice. One to three mushroom caps are usually consumed at a time, and there are no reported side effects when taken in this way. Excessive numbers of mushrooms eaten, or mushrooms eaten by people who also drink alcohol, such as vodka, are known to cause 24 hour poisonings.
Elsewhere, Richard Evans Schultes has reported the use of Amanita muscaria by shamans of the Dogrib Athabascan peoples of the Mackenzie Mountain range in north-western Canada. The Creation stories of the native peoples of Alaska and western Canada have much in common with those of the Kamchatka peninsula. They both use animal myths, often involving the Raven or Coyote, often referred to as Trickster Gods, in shape-shifting stories, to account for the appearance of human beings and the cunning needed to develop the skills to find and cook food – and survive.
(http://www.nemf.org/files/various/muscaria/part2.html)

"Tatiana is the 72 year old 7th generation shaman, a member of the Evin tribe in the town of Palana. She escaped the Stalinist purge which virtually wiped out the Evin & Koryak shamans and their ancient traditional use of mukhomor (now only the very elderly use mukhomor, while the young have been seduced with vodka). Tatiana is described in Shaman magazine (Spring or Summer 1996).

TATIANA's TEACHINGS - from notes of my August, 1994 Kamchatka trip:

Preparation:

Pick lone A. muscaria mushrooms, not ones in a family. Smaller ones (with open caps/veils) are stronger. Dry in the shade, preferably with a breeze, cap side up. Dig with fingers, use no knives.

Journeying:

Ingest dried mushrooms in odd numbers (3, 5, or parts of 3 or 5 mushrooms). Drink water. If you take a lot, you'll be in a state of lethargy. Tell your family not to bother you for hours, a day, three days, a year. (Tatiana, because of her 7th generation shamanic status, is in a permanent state of journeying and doesn't use Mukhomor for this purpose. She says that she can control ingestors by communicating with the mushroom inside of them.)

Medicinal Uses:

Three small fresh pieces of mukhomor good for sore throat and cancer.  For arthritis: Place several young A Muscaria into an airtight container. Put container into a cool dark place (like a basement) until liquid comes out of mushrooms. Take a mushroom in hand, squeeze out moisture and place the pulp on arthritis. Bandage overnight. Mushroom body can be replaced in liquid and will last a long time." - (Visit to Kamchatka (Tatiana's Teachings) the Siberian Muscaria & Telluride Muscaria by Carter/Jo Norris)
(http://www.iamshaman.com/amanita/wapaq.htm)

A koryak legend tells us that the culture hero, Big Raven, caught a whale but was unable to put such a heavy animal back into the sea. The god Vahiyinin (Existence) told him to eat wapaq spirits to get the strength that he needed. Vahiyinin spat upon the earth, and little white plants--the wapaq spirits--appeared: they had red hats and Vahiyinin's spittle congealed as white flecks. When he had eaten wapaq, Big Raven became exceedingly strong, and he pleaded, "O wapaq, grow forever on the earth." Whereoon he commended his people to learn what wapaq could teach them. Wapaq is the Fly Agaric, a gift directly from Vahiyinin." - (Plants of the Gods – Richard Evans Shultes, Albert Hofmann)

 

Til toppen

Rød Fluesvamp i nordisk mytologi og Juletraditionen

Til toppen

Brug i andre shamanistiske retninger

Til toppen

Amanita muscaria som Soma-kandidat

Til toppen

Frugten fra træet i Edens have

Til toppen

De Tidlige Kristnes brug af Amanita muscaria

Not many know who he is, but Allegro was one of the original and most respected translators of the Dead Sea Scrolls (ancient Christian texts found near the Dead Sea in the middle of the 20th century). The only problem, though, was that John wasn't a Christian, and therefore did not inject a Christian bias and agenda into his translations, which resulted in translations that were far too close to the truth for the comfort of the Catholic Church. The result was the radical claim that Jesus was actually a psychoactive mushroom and that this psychoactive mushroom may have been Amanita muscaria. The more research Allegro did on the the subject, the more convinced he was that the true meaning of Jesus, Christmas, and the Amanita mushroom were purposely hidden throughout history.
(http://www.iamshaman.com/amanita/resurrection.htm)

Til toppen

Optræden i folkeminde

Til toppen

 


 

Kilder:
www.cannabisculture.com
www.a1b2c3.com
www.druglibrary.org/schaffer/hemp/history

www.antiquecannabisbook.com




Christian Rätsch - Witchcraft Medicine
Christian Rätsch - Plants of Love
Christian Rätsch - Marijuana Medicine
Rowan Robinson - Den Store Bog om Hamp
Terence Mckenna - Food of the Gods