Cannabis sativa @ shamanensplanter.dk

Cannabis sativa
(Hamp)

Klassificering:
Familie:	Cannabaceae
Genus:	Cannabis
Arter:	Sativa; indica; ruderalis
Andre navne :	Hamp, Græs, Marijuana, Hashish, Kif, Herb, Hanf, Kaneh-Bos(em), Bambalacha, Ganja, Dagga, Ma,
Habitat:	Terrestrisk
Aktive stoffer:	Cannabinoider
Beskrivelse:	Man mener at menneskets brug af hamp er lige så gammel som agerbruget selv, ja måske ældre endnu. Det tidlige menneske opdagede hurtigt hampens universelle potentiale til at dække alle dets behov, lige fra tøj, husly og varme såvel som mad, medicin og sakramente. Den har til alle tider optrådt som et helligt og højst nødvendigt redskab for mennesket i alle kritiske situationer hvor det var nødvendigt at udvide sin opfattelse på en given situation. I denne tid hvor vi med lukkede sind og hjerter, bruger jordens sidste utilstrækkelige ressourcer og tilmed ødelægger os selv, vores medskabninger og planeten, kan hampen ændre vort perspektiv på os selv og tilmed er planten i sig selv et svar på denne miljøkrise vi oplever.


Botanisk BIllede	Sativa, indica og ruderalis	Hampefrø	Hunblomst forstørret	Topskud på hunplanten

Denne sides kildehenvisninger er stadig ufuldstændige!

Indhold

1. Beskrivelse

2. Oprindelse og Habitat

3. Oldkulturelt / åndeligt brug

3.1 Heksekunst / Gudindetilbedelse
3.2 Kina / Taoisme
3.3 Indien og Nepal / Hinduisme
3.4 Asien / Buddhismen
3.5 Japan / Shinto
3.6 Mellemøsten / Islam
3.7 Afrika
3.8 Europa
3.9 Amerika
3.10 Anden religiøs brug

4. Tilberedning og indtagelse

4.1 Indtagelsesmetoder
4.2 Opskrifter

5. Anden anvendelse

5.1 Medicin
5.2 Tekstil og papir
5.3 Brændstof
5.4 Kogekunst og krydderi
5.5 Cannabis som Afrodisikum
5.6 Cannabis og historiefortælling

7. Illegaliseringen

Beskrivelse

Hamp (Cannabis sativa indica L.) er en plante som utallige folkeslag har haft et forhold til, hvad end det har været for dens frø til madlavning og olie, dens fibre overlegne egenskaber til fremstilling af tøj, papir og snor og ikke mindst dens mærkværdige effekt ved indtagelse. Stort set alle oldtidens religioner, som mange nuværende religioner har sine rødder i, har gjort brug af planten som værktøj til at søge guddommelig viden. Mange mente endda at det var den eneste mulige vej til at opleve åndelig inspiration. Den har bidraget som inspiration til det menneskelige udtryk i form af kunst, tale, musik, poesi, filosofi, kærlighed, påklædning, etik osv. i tusinder af år. At skrive om brugen af cannabis er en meget omfattende opgave, da brugen af den er så vidt udstrakt at den er til at finde i alle folkeslag næsten uden undtagelse. Hvis man skulle skrive alt om planten, kunne man fortsætte i en evighed så siden her vil primært lægge vægt på brugen som åndelig/kropslig medicin og religiøst sakramente og vil også kort berøre plantens potentiale til fremstillingen af alverdens materialer.

Planten har en enormt hårdfør natur hvad angår dens taktik til videreførelse og dens produktion af stærkt fysisk materie. Planten producerer både hankøn og hunkøn, hvor hannen producerer pollen til bestøvelse og hunnen producerer klistret harpiks til at opfange pollenen med. Ved bestøvelse producerer hunnen frø.

(Harpikstrichromer på hunplanten)

Plantens "ånd"

Cannabis' ånd, det vi i den vestlige verden vil kalde de aktive stoffer, befinder sig i hunplantens harpiks som forekommer i størtste mængder på blomsterskuddene og er meget komplekst opbyggede. De aktive stoffer kaldes cannabinoider som man i dag har fundet over 60 forskellige af i planten.

De vigtigste cannabinoider i cannabisplanten er:

delta-9-tetrahydrocannabinol (THC) -	Det primære aktive indholdsstof som bl.a. har en bevidsthedsudvidende, stimulerende, muskelafslappende, antidepressiv og appetit-stimulerende effekt.
Cannabidiol (CBD) -	Har ingen psykoaktive egenskaber, men har en bedøvende og smertestillende effekt.
Cannabinol (CBN) -	Er mildt psykoaktivt og sænker hovedsagligt trykket i øjet (bruges mod Grøn Stær) og har en antiepileptisk effekt.
Cannabigerol (CBG) -	Har ingen psykoaktive egenskaber, men har en bedøvende og antibiotisk effekt. Sænker også trykket i øjet.
Cannabichromen (CBC) -	Har en bedøvende effekt og fremmer den smertestillende effekt i THC.

Der er en hel videnskab indenfor dyrkning og forarbejdning af hamp, da både vækstforhold, høsttidspunkt og tørring har indflydelse på omdannelsen af de aktive stoffer. En velkendt regel er at jo længere man lader planten blomstre, jo "tungere" bliver røgen. Dette skyldes at meget af THC'en omdannes til nogle af de andre cannabinoider som har en mere bedøvende effekt eller som fremmer de bedøvende egenskaber i THC.
Der skal ikke nogen særlig teknik til at udtrække plantens aktive stof da det sidder udenpå planten så det har været nemt at indsamle harpiks blot ved at gnide på planterne eller ved at slå/ryste planterne under indsamling. Det er den teknik som benyttes ved fremstilling af hash.

Til toppen ↑

Oprindelse og habitat

Hampen udviklede sig sandsynligvis i Centralasien og Kina hvor den i sin indledende civilisationsfase blev en af de første afgrøder og var en af de tråde der holdt samfundene sammen. Et væld af vidnesbyrd fra begravelsespladser og bosteder ud over hele Kina viser en vedvarende dyrkning af asiatisk hamp fra forhistorisk tid. Derefter er den blevet spredt til et væld af kulturer gennem nomadefolk, så som arierne som bragte planten med til Indien.

Planten har indgået som nomadefolkenes primære handelsvare grundet dens alsidighed. På kortet til højre kan man se hvordan den er blevet spredt vidt omkring. Dens nøjsomhed og livsvilje har nu gjort den til en naturlig del af floraen over næsten hele verden hvor det er muligt at dyrke nogen som helst former for planter. Den trives i dag i de områder af verden som på kortet er gråtonet. [1]

kort tegnet af fra 'Den Store Bog om Hamp'

(Hampens oprindelse og udbredelse)

Til toppen ↑

Oldkulturelt / åndeligt brug
Det tidlige menneske eksperimenterede med alle plantematerialer som han/hun kunne tygge på og kan ikke have undgået at opdage effekten af cannabis i søgen efter frø og olier. Ved indtagelsen af hamp kan de euforiske og ekstatiske egenskaber have introduceret mennesket til andre verdener hvor religiøse tanker og selve konceptet om en guddom har sin oprindelse. Planten blev anset som værende en særlig gave fra guderne, et helligt redskab og led til åndeverden og sådan er det forblevet i adskillige kulturer helt frem til i dag. [2] Brugen af cannabis er lige så gammel som menneskets historie og kan dateres helt tilbage til de forhistoriske perioder. Cannabis har haft stor indflydelse på historien og udviklingen af nogle af de ældste nationer på jorden. Oldtidens såvel som nutidens historikere, arkæologer, antropologer og filologer har fundet fysiske beviser i form af jordiske rester, tekstiler, skrifter osv. som tyder på at cannabis er en af menneskehedens ældste dyrkede afgrøder. Vævningen af hampefibre begydte for 10.000 år siden på ca. samme tid som pottemageri og før man begyndte at arbejde i metal, man er dog sikker på at brugen rækker meget længere tilbage. De første indicier på rygning af planten er fundet på gravspladser ved Non Nak Tha i Thailand fra år 15.000 f.kr. hvor udhulede dyreknogler indikérer afbrænding af plantemateriale. En af de ældste arkæologiske levn der stadig eksisterer, er et stykke klæde lavet af hamp, fundet ved byen Catal Hüyük. Klædet er dateret til at være fra omkring år 8,000 f.v.t. Det ældste farmakopedie, er Pen-Ts'ao Ching som er sammensat i Kina ud fra oldgamle brudstykker fra omkring 2,300 f.v.t., som beskriver hamp som værende en brugbar medicin.

Hvad end vor tidlige forfædre forblev jægere eller blev bønder, så havde de folk der levede længe før det skrevne ord, gennem afprøvninger og fejltagelser fundet de bedst egnede materialer til at forme, bøje og tilspidse objekter om til værktøj og deres overlevelse var baseret på dens styrke. Der igennem ser vi mange gamle skrifter med menneskers tilbedelse og kærlighedserklæring til planten, ofte kombineret med dens inspiration ved indtagelse. Effekten af cannabis var et bevis for oldtidens mennesker på at gudernes ånd og kraft eksisterede i planten og at den bogstavlig talt var en budbringer, engel eller ligefremt gudernes kød og blod / gudernes spise og derved blev den et helligt sakramente. Denne sektion præsenterer verdens forskellige folkeslags omgang med planten. Jeg har valgt at sammenkæde landeområderne med de tilhørende religiøse/åndelige retninger.
Til toppen ↑

Brugen i Heksekunst og Gudindetilbedelse

I den ældre Stenalder for i mellem 45.000 til 38.000 år siden, som sluttede for omkring 10.000 år siden i Europa, havde vores art Homo sapiens slået sig godt til rette med en beskæftigelse baseret på jagt, fiskeri og indsamling af planter. Alle Jæger-samler samfund har vist sig at have en rimelig klar opdeling af arbejdsopgaver mellem kønnene. Mændene tog på jagt mens kvinderne samlede planter og indsamlede eller jog mindre dyr så som skaldyr, fugle, insekter osv. Selvom proteinerne i dyrets kød er en vigtig del, var hovedparten af de vigtige bestanddele i føden typisk et resultat af kvindens anstrengelser. Arbejdsfordelingen antyder at kvinders kendskab til planter i oldtiden ikke kun var begrænset til de kulinariske og medicinske aspekter men at de også stødte på planter med en effekt der ikke helt var til at klassificere. En effekt der trods dens noget overraskende og til tider overvældende karaktér blev accepteret af mennesket. Tesen om kvinders patent på ekstatiske tilstande ved hjælp af halucinogene planter i oldtiden skinner stadig i gennem i den kvinde-dominerede heksekunststradition, bl.a. i Europa. Samlerfolket har en enorm visdom og kundskab om deres land og dets resourcer og det burde ikke komme bag på nogen at de også var i stand til at identificere, indsamle og udnytte en bred vifte af psykoaktive arter, der i blandt den vidtspredte hamp.
(Illustration af Gaias ånd der står for alt liv på jorden) [2]	Det er derfor også nærliggende at kvinderne (i sær de ældre kvinder i stammen) var de der begyndte at tage planterne i brug til at helbrede, spå og ikke mindst til at se. Det var kvinderne der introducerede os til religion gennem planterne. De mystiske, nærmest profetiske oplevelser og visioner mennesket lukkede ind i dets bevidsthed ved indtagelsen af bevidsthedsudvidende stoffer i nogle arter har banet vej for aspektet om en højere kraft, sjælen i det usynlige, filosofi om eksistens, opførsel og omgang med sine omgivelser. Kundskaben om visse planters egenskaber blev opdaget af kvinder og lige ledes viderefortalt til kvinder og på den måde opbyggede man i stammen en stor database om lægekundskab og spiritualitet. Cannabis har muligvis været brugt som et funktionsfremmende medikament til selv samme viderefortælling af historier og information. Det blev Den Vise Kvinde man søgte når man manglede gode råd eller styrke i en svær situation, medicin til en lidelse eller hvis man skulle søge Gudernes hjælp. Kvinden blev et orakel, et apotek, en healer, en præst og magiker. Beviserne på at cannabis er blandt de mest udbredte planter på verdensplan, den ældst kultiverede og at dens ekstatiske effekter er velkendt og i flere tusinde år har været værdsat, gør det næsten unægteligt at man ikke skulle have gjort brug af den i naturreligionerne og de ældste kulturer.
Kvinderne blev de første der lærte hvordan planternes liv fungerer og viderefører sig selv hvilket ledte til opfindelsen af agerbrug som gik hånd i hånd med billedet af jorden som en stor moder (Gaia) som ved den rette mængde taksigelse og tilbedelse producerer en overflod af organismer til gavn for mennesket. Jorden blev altså hurtigt afbilledet som en stor moder og gudinde som vi alle er børn af. Gennem planter kunne hun kontaktes, tilbedes og visdom kunne hentes. Cannabisplanten er blandt menneskehedens ældste og mest brugbare kultiverede afgrøder så det er ikke overraskende for os at finde ud af at planten i alle dens former har haft en kompleks association med gudindetilbedelse i mange kulturer op i gennem historien.

Det Feminine og Cannabis

Ikke nok med at det var kvinder der først opdagede effekten af cannabis og gjorde brug af den, så er der også nogle interessante biologiske ligheder mellem cannabis og det kvindelige menneskekøn. Visse aktive kemiske forbindelser i cannabisplanten har en molekylær lighed med det kvindelige hormon, østrogen. Visse hampdyrkere rapporterer en synlig effekt ved at gøde sine planter med menstruationsblod eller moderkager, en gødningsteknik som kan spores helt tilbage til de matriarkalske tider. Cannabis frø indeholder sjældne gammalinolsyrer som ellers kun forekommer i spirulina, to andre sjældne frø olier og menneskets modermælk. Stammefolk fra hele verden har altid udvist en enorm intuitiv brug af planter og det er interessant at se at Sotho stammens kvinder i Sydafrika tilbereder et babymåltid af hampefrø for at vænne deres spædbørn af med at drikke brystmælk.

Menneskelige adfærdsmønstre ses også tydeligvist at ændres ved regelmæssigt indtag af cannabis, såkaldte feminine værdier synes at blive adopteret. En markant nedsættelse i konkurrence, agression, temperament og materialisme finder sted. I modsætning til alkoholkulturer, som den vestlige verden, er de kulturelle værdinormer ved omgang med cannabis næsten modsat.

Mange oldtidskulter som havde et forhold til cannabis har uafhængigt af hinanden tilbedt en guddom af feminin karaktér. F.eks. er den ældste gudinde som stadig tilbedes i verden i dag den Indiske Kali-Ma, Moder af Liv og Død. Hendes tilbedelse rækker lang tilbage til fortiden og hun er stærk associeret med cannabis sammen med Shiva, hendes maskuline modstykke. (Læs mere om Cannabis i Hinduismen)

I gamle germanske kulter blev cannabis associeret med kærlighedsgudinden, Freja. Høsten af planten var forbundet med en erotisk festival som involverede afbrænding af planten og kærlighedsorgier. Overbevisningen var at Frejas frugtbarhed boede i plantens hunblomster og ved at indtage dem blev man besat af denne guddommelige kraft.

(Ashera, Gudinen i Eden)

Ashera - Den oprindelige Eva

I en grotte er der fundet en antik urne som er blevet brugt af skytere til cannabisafbrænding. Der var også et stort gulvtæppe med et mønster som illustrerer en rytter som rider mod Gudinden som holder Livets Træ i den ene hånd og hæver den anden hånd for at byde ham velkommen. Illustrationer af Gudinen og Livets træ er lige ledes fundet blandt andre kulturer som har haft kontakt med skyterne. Der i blandt var kanaanæerne og hebræerne som viste stor ærbødighed til den nærorientalske Gudinde Ashera, hvis tilhængere var stærkt fokuserede på brugen af hamp. I følge bibelen selv, inkluderer de oldtidige Ashera-tilbedere Den Vise Kong Salomon og andre bibelske konger såvel som deres koner og døtre fra Jerusalem. Det gamle testamentes profeter tugtede dem ofte for deres "afbrænding af røgelse" til Himmelens Dronning.

Som illustrationerne på det skytiske tæppe, blev symboler af et "helligt træ" tegnet til ære for Ashera. Disse var sandsynligvis en reference til cannabis som hendes tilhængere dyrkede, ofrede og brugte som sakramente, og mad. I blandt hendes andre titler var Ashera kendt som "Gudinden af Livets Træ", "Den Guddommelige kvinde fra Eden" og "Slangekvinden". Ashera blev tit afbilledet som en kvinde der holdte en eller flere slanger i hendes hænder. Det var Asheras slange der rådede hende til ikke at underkaste sig den mandlige guds befaling om at afholde sig fra det hellige træ.

Historiske optegnelser peger i mod at Det Gamle Testamentes version af myten om Eva, slangen og træet er blevet opdigtet som propaganda mod de eksisterende Gudindekulter. Oprindeligt endte myten i Eden ikke som en tragedie men som en triumf for slangen. Slangen bragte visdom og efter den magiske frugt var blevet spist, blev selve Adam til en gud. Som Livets Træ var Kundskabens Træ et symbol i association med Gudinden. Ritualerne som var forbundet med hendes tilbedelse var skabt for at inducere en bevidsthed på afsløringen af guddommelige og mystiske sandheder. I disse ritualer blev cannabis og andre magiske planter brugt og kvinder blev udnævnt til præstinder.

(Læs mere om Cannabis i Bibelen)

Cannabis i fødselscermonier

Hamp har i Gudindetilbedelseskulter og heksekunst været brugt til fødselscermonier. Jordmoderen tog sig af de praktiske aspekter ved en fødselscermoni men var også i en ekstatisk tilstand: Hun tilbød sig selv som sjæle-guide for barnet, som befandt sig på grænsen til den jordlige verden. Hun talte til det, gav det mod, tog det i hånden (så at sige) og ledte vej mens sammentrækningerne bragte det gennem fødselskanalen. I Sydafrika røg og afbrændte jordmødrene cannabis under fødslen, hvilket gjorde at de lettere kunne komme til åndeverden for at finde barnets sjæl.

I en artikel fra cannabisculture.com kan man læse om en kvinde fra vor tid ved navn Kelly som oplevede fødselskomplikationer. Hun fik derefter hjælp af en traditionel jordmoder som anbefalede hende at ryge cannabis under fødselen. Kelly som havde haft fødselsvéer i flere dage uden held, besluttede sig for at ryge cannabis og indenfor et par timer fødte hun.

Kelly beretter:
"Min fødsel var sådan en mystisk oplevelse efter jeg havde røget. Jeg begyndte at tage nogle dybe indåndinger sammen med min fødselspartner. Jeg følte mine energicentre(chakra) synkronisere med Moder Jord og babyen. Jeg havde en prolaps i livmoderhalsen og barnet lå på siden i fødselskanalen. Pludselig kunne jeg føle det hele inden i mig. Så jeg udførte min egen kirugi. Jeg rakte ind og trak livmoderhalsen tilbage og den udvidede sig indenfor få sekunder.
Så gik jeg udenfor og solen stod op. Jeg stirrede ind i solens stråler og i det øjeblik følte jeg den brændende fornemmelse af den såkaldte 'ildring' når ens vagina er helt åben. Jeg sad på hug i 15 minutter. Havde jeg været på et hospital ville de have skåret mig op! Det næste jeg ved af er at barnet var ude af mig og i mine arme. Min kære lille pige!"

I primitive religioner og samfund ses fødselen, i modsætning til den vestlige verden, ikke som noget smerefuldt og farligt men som oplevelsen af den største ekstase. Kvinden der føder kæmper ikke i mod smerten men der i mod giver hun, i ledelse af en vis kvinde, sig hen til oplevelsen og går udover sit dødelige ego. Hun er ikke længere i hverdagens verden men er i den spirituelle virkelighed. På denne måde kan jordmoderen optræde som Den Store Gudinde og sammen hjælper de barnets sjæl til livs.

Det er ikke kun i heksekunst at cannabis har været brugt til fødsler. De kinesiske medicinskrifter, Pen T'sao Kang Mu, skrevet af Shih-Chen i 1596, beskriver hvordan saft fra hampens rødder kan bruges til at udstøde moderkagen og til at undgå hæmorider umiddelbart efter fødselen. Germanske folkemedicinske skrifter fra 1800-tallet, anbefaler at nye mødre gnider de opsvulmede bryster ind i cannabis-præparater for at lindre smerte.

(Illustration der viser en fødende kvinde der gør brug af cannabis for at fremme fødslen.)

Til toppen ↑

Cannabis i Kina

De tidligste civilisationer, som Hwang-Ho i Kina, skød op langs de største floder som havde en særligt velegnet jord til agerbrug, da den var rig og dyb og jævnligt blev styrket af friske forsyninger af mudder. På baggrund af forhistoriske fund og Kina historie i de senere år, har arkæologer nu fastslået at hamp har været en velkendt afgrøde i Kina fra den tidlige begyndelse på bosættelse i den del af verden, helt frem til vor tid. Da kineserne ledte i deres omgivelser efter materialer som var velegnede til værktøj, har de med sikkerhed set muligheden i at bruge hamp i hver en situation hvor en form for fiber var påkrævet.

Det tidligste dokumentation for menneskets brug af cannabis kommer fra øen Taiwan hvor arkæologer har foretaget udgravninger i en ældgammel bydel der kan datéres over 10.000 år tilbage til stenalderen.

I det 27. århundrede før kristi fødsel, dyrkede kineserne Ma (cannabis) til fibre og urtemedicin. 3000 år senere, hvilket vil sige i år ca. 1000 e.kr., kaldte kineserne cannabis for Tai-Ma, som betyder 'store hamp', for at adskille den fra de mindre fiberplanter som nu gik under den almindelige betegnelse, Ma. Deres billede af den ægte eller store hamp er et kæmpe menneske, hvilket indikérer det stærke bånd mellem mennesket og hampeplanten.

(Det taoistiske yin yang tegn med hampefrø)

Cannabis i kinesisk medicin
(Kejser Shen Nung)	De tidlige kinesiske doktorer baserede deres medicin på konceptet om dæmoner, som i resten af verden. Den eneste måde at kurere patienten var at uddrive dæmonerne. De tidlige heksedoktorer brugte hampestilke hvor slangelignende figurer var indgraverede. Ved at stå over patientens krop med hampestilken klar til at slå, slog heksedoktoren på sengen og befalede dæmonen til at forsvinde. Hampestilken med slangen indgraveret på var forløberen til symbolet på moderne medicin, staven med de omspundne slanger. Selvom kineserne fortsatte med at sætte deres lid til magi når det kom til at bekæmpe sygdomme, udviklede de gradvist en forståelse og værdsættelse for de helbredende kræfter i plantemedicinen. Den grundlæggende overbevisning i Kinesisk Medicin er at mennesket og naturen er tæt forbunde. Mennesker som "svæver mellem himmel og jord" må derfor bringes i harmoni med den ydre verden. Den kinesiske medicin er derfor tæt knyttet til kosmologi og har til formål at udvide lægens praktiseringsfelt og skabe forbindelse med resten af kosmos. Vedkommende som hovedsageligt har fået æren for at belære kineserne om medicin og dets virkningsmekanismer er den legendariske kejser Shen-Nung som levede i ca. 2800 f.kr. Han var en erfaren landmand med et omfattende kendskab til planter og i hans søgen efter en alternativ måde at kurere sygdomme på begav han sig ud for at udforske de helbredende kræfter i det kinesiske planterige og brugte sig selv som forsøgskanin. I følge historierne omkring ham, indtog Shen-Nung helt op til 17 forskellige gifte på en dag og fandt modgiften på hver og en af dem. Efter han havde færdiggjort hans eksperimenter, skrev han Pen Ts'ao som er det første nedskrevne farmakopædie vi i dag kender til.
Hans litteratur fik Oldtidens Kina til at værdsætte hamp så meget at det blev gjort til et symbol på magten over det onde og kendt som "syndens frelser". Kineserne mener at Shen Nung først underviste i dyrkningen af hamp i det 2737 f.kr. og i dag er han bedre kendt som Fader af Den Kinesiske Medicin. Farmakopediet nævner hampesorten Tai-Ma som en af de essentielle ingredienser i en "udødelighedseliksir" som siges at "kunne transformere en dødelig person om til en guddommelig, overnaturlig person" Shen Nung hævder også at man ved indtagelse af hamp over en længere periode, kan blive i stand til at kommunikere med guderne. Lægen Meng Shen tilføjede til denne tese i det syvende århundrede at man skulle spise hampeskud i mindst tre måneder for at komme til at se ånder på denne måde. Efterhånden som lægerne blev mere og mere bekendte med stoffernes egenskaber, blev ma ved med at være en populær substans inden for den medicinske verden. I 200 e.kr. fik planten en ny funktion. Det var den enormt berømte kinesiske kirug, Hua T'o som siges at have brugt cannabis til at udføre ekstremt komplicerede operationer uden at forvolde smerte, bl.a. indgreb som omrokeringer på indvolde og indgreb i brystkassen. Alle indgrebene siges at have været udført ved hjælp af ma-yo, et bedøvelsesmiddel lavet af cannabis harpiks og vin. Cannabis har stadig den dag i dag en central position i Traditionel Kinesisk Medicin og står listet i alle formakopedier hvor den står nævnt under "bedøvelsesmiddel", "astmamiddel" og "afføringsmiddel"

Cannabis i taoismen

Taoismen startede som en filosofisk retning med stor fokus på en harmonisk levevis med naturen og tilhængerne søgte konstant måder at forlænge og bevare liv på. Ma var et meget lovprist rusmiddel da det både var i besiddelse af yin og yang. Yin symboliserer den blide, passive og negativt ladede feminine påvirkning i naturen hvor i mod yang repræsenterer den stærke, aktive og positivt ladede maskuline kræft. Når disse kræfter var i balance, var kroppen rask. Når den éne kræft dominerede den anden, var kroppen i en svag og ubalanceret tilstand. Det var derfor meget svært at dømme cannabis fordi det både indeholdt det feminine yin og det maskuline yang.

En kinesisk taoistisk præst skrev i 500 f.kr. at cannabis bruges i kombination med ginseng til at springe frem i tid for at afsløre fremtidige hændelser. Det er nedskrevet at taoisterne anbefalede folk at tilføje cannabis i røgelseskarene i 100 e.kr. og at effekten deraf var anset som et symbol på at opnå udødlighed. Duften fra røgelsesbrænderne i de tidlige kinesiske taoist ritualer siges at have givet en mystisk eufori og at have induceret velbehag.

Historikere har tilskrevet vismanden Yang Hsis brug af cannabis, at Shaobjerget blev det første betydningsfulde centrum for taoistisk praksis i år ca. 350. Under indflydelse af hamp oplevede Yang Hsi en række syner af gudeverdenen, som gennem ham nedsendte en række hellige tekster. Andre taoistiske tekster dokumenterer ligeledes magikernes og alkymisternes brug af hamp, bl.a. i den taoistiske tekstsamling, Wu Shang Pi Yao, at alkymister blandede hamp i deres røgelse. Der er flere indicier der tyder på at der har været en udveksling mellem taoisme og hampetraditioner i Persien og Indien; hvilket har fået forskere til at gøre sig forestillinger om at den klassiske taoistiske tekst ved navn Den gyldne blomsts hemmelighed, rummer adskillige henvisninger til hamp. Der i blandt, et råd om røgelse som vi sagtens kan finde brugbart:
"Hvis der er tid om formiddagen, kan man sidde mens en røgelsespind brænder ud, det er det bedste. Om eftermiddagen kommer menneskelige gøremål i vejen, og man kan let henfalde til sløvhed."

Til toppen ↑

Brugen i Indien og Nepal / Hinduisme

Arierne (Indo-persere) var infødte fra det indiske subkontinent og bragte cannabis kulturen fra Kina til Indien for ca. 4000 år siden. De tilbad ånderne i planter og dyr og hamp havde en stor rolle i deres ritualer. I Kina forsvandt brugen af cannabis grundet stærk religiøse og moralsk indflydelse men i Indien forblev arierne og deres religion gennem mundtlige traditioner indtil den blev nedskrevet i fire hellige bøger, kaldet vedaerne, i perioden mellem 1400 og 1000 f.v.t. De gamle Ariere kaldte Cannabis for bhang, som indirekte bidrog til navngivningen af det moderne Indiens by, Bengal. Navnet Bengal betyder bogstavlig talt "bhang land". Bangladesh betyder der i mod "bhang land folket". Folket i dette område af Indien har haft en lang baggrund indenfor brugen af Cannabis til at lave udsøgte tekstiler og medicin, hvilket de var kendt for.

Traditionelle fortællinger i Indien hævder at guderne sendte mennesket hampeplanten så det kunne opnå lyksalighed, mod og for at få øget sin seksualdrift . I mytologierne siges det at amrita, gudernes nektar, dryppede ned fra himmelen og frem spirede Cannabis. Cannabis er et symbol for mange ting i Indien. Det er en hellig plante for hinduerne. Hvis man går en person som bærer en pose hamp på sig i møde, er det et varsel på succes. Hvis en person længes efter hampeplanten, forudsiger det glæde. Ser man planten i sine drømme sikrer det velstand for en i fremtiden. Og går man oven på et helligt hampeblad, kaster det forbandelse på en.

(Hampemark i Indien)

Oldtidens Indiske mystikere sagde, "...i ekstasen frembragt af bhang bliver den uudslukkelige gnist i mennesket til lys i mørket som dækker al masse eller illusion og selvet tabes og destrueres i den centrale sjæleflamme. Ved at hæve mennesket udover sig selv og over gængse individuelle bekymringer, gør bhang vedkommende et med den guddommelige kraft i naturen og mysteriet 'jeg er ham/hende' udjævnedes."
Den tidligste hentydning til bhangs bevidsthedsudvidende effekt findes i den fjerde Veda som er skrevet i mellem 2000 og 1400 f.v.t. Bogen kalder bhang for en af de "fem planteriger... som befrier os fra nervøsitet." Det er dog først meget senere at bhang blev en del af hverdagen i Indien. I år ca. 100 e.v.t. begyndte den at blive lovprist som et indracanna, "gudernes spise." Et dokument fra 1500 e.v.t. refererer til planten som værende "hjertevarmende", "lyksaglig" og "inspiration til mentale færdigheder".

Produkterne som fremstilles af cannabisplanten i Indien er Bhang - en drik bestående af mælk, krydderier og cannabis; Ganja som er plantens blomster og øvre blade som er mere potent end bhang og Charas som er det mest potente af de 3, en hash af særdeles god kvalitet.

Bhang: Den Hellige Drik

Bhang er den traditionelle cannabisdrik i Indien. Hindu-sekter i Indien anser drikken for at være "gudernes drik" og visse yogier siger at de "centrerer sine tanker på evigheden" efter at have drukket den. I Indien tilberedes bhang drikken ved at tage blomster og blade fra cannabisplanten og knuse dem i en morter til man har 'grønt pulver'. Mælk, smørolie og krydderier tilføjes til mixturen. Bhangen kan nu serveres som en næringsrig og forfriskende drik. Bladene kan også blandes med smørolie og sukker for at lave små kugler der tygges, som kaldes 'golees'.

Bhang var og er stadig til Indien hvad alkohol er til vesten. Mange religiøse sammenkomster i oldtiden, såvel som i nutiden, var ganske enkelt ufuldstændige med mindre bhang var en del af højtideligheden. Uden bhang til en fest så som et bryllup, kunne onde ånder svæve over brudeparret og medføre ødelæggelse for de nygifte. Enhver fader som ikke var i stand til at få bestilt bhang til brylluppet ville hurtigt blive hånet og spottet som om han bevidst ønskede dårlige tider for hans søn eller datter.
Bhang var også et symbol på gæstfrihed og gavmildhed. En vært tilbød en kop bhang til en gæst ligeså naturligt som vi i vesten tilbyder et glas øl til en gæst i vores hjem. En vært som ikke formåede at gøre sådan en gestus blev set ned på som værende nærig eller menneskefjændsk.

Det siges at de som taler ned om bhang er dømt til at lide under pinslerne i helvede så længe solen skinner i himmelen; så hellig er drikken stadig for den indiske befolkning.

Find opskrifter på Bhang under Opskrifter.

(Shiva, påvirket af bhang som han drikker af en guldskål)

Shivas brug af hamp

Cannabis er en hellig plante i gudernes øjne, i sær for Shiva. Shiva kaldes også for Bhangeri Baba, "Herren af Bhang", da han siges at have opdaget de transcendentale fordele ved planten. Bladene på planten siges at være Shivas fingre. Cannabis tillader den der inhalerer røgen at tage del i shivas skabning.

Den cannabis-rygende Shiva kaldes også Bhola, som betyder tossen. Han er den skøre tiggermunk og en vild sadhu, nøgen og aske-dækket, hjemsøger af begravelsessteder osv. Han skal forestilles som blå-hudet, håret bundet med levende slanger, rygende af en chillum, mens gudinden parvati sidder ved siden af ham og tilbereder mere hamp.

Når man indtager cannabis, påkalder man Shiva, man bliver en del af ham.
Hans tilstedeværelse er beskrevet på følgende måde:
"Henrykkelsen over kærligheden, det euforiske øjeblik hvor vi glemmer alt (mening, visdom, klogskab, forsigtighed, sociale regler, personlige interesser m.m.), udover oplevelsen af denne mystiske lyksaglighed. De elskende ophører med at være hende eller ham selv og bliver et med objektet i hans/hendes begær. For et eksempel, ophører han/hende med at eksistere som et individ, men sammensmelter totalt med den anden skabning. I dette altafgørende øjeblik, er det den ypperste form for begær og lyst som sammensmelter de to elskende.

"Som en mand glemmer hele verden i omfavnelsen af hans elskede, han glemmer hele verden, alt der eksisterer inden i og udenfor ham selv. I enhed med Skabningen af Kundskab, ved han ikke længere noget, hverken inden i eller udenfor ham selv." (Brihadaranyaka Upanishad 4.3.21).

Man opnår sine sande mål, glemmer sine egne interesserer, ambitioner, problemer og pligter og deltager i denne følelse af lyksaglighed som er ens sande og udødelige natur. Mystisk lyksaglighed er en enestående følelse af velbefindende, lignende effekten som produceres af bhang, den indiske hamp - Shivas yndlingsdrik.

Shiva befalede at ordet "Bhangi" messes gentagne gange ved plantning, tilberedning og høst af den hellige plante.

(Shiva der tilbereder bhang )

Cannabis i Nepalesisk Shamanisme

I Nepal, som stadig er rig på shamanistiske traditioner, findes der shamaner i næsten alle byer; disse er kendt som jankri, et ord som betyder "magiker". Disse shamaner bruger hamp både til at opnå ekstase og som medicin. De ærer Shiva og anser ham for den oprindelige, ægte shaman som mestrede den shamanistiske kunst fuldt ud og som leverer denne kunst videre til visse udvalgte personer. Det nepalesiske navn for Shiva er Vijaya, som betyder "sejrherren" - det samme navn er givet til hampeplanten i De Vediske Tekster.
I følge den shamanistiske tradition, spredte Shiva hampefrø i Himalayabjergene så planten altid kunne være der for mennesket. Shiva gav også adskillige opskrifter for dens brug. Det siges at "i Nepal har asketikere, shamaner og magikere indtaget små mængder hamp siden oldtiden for at inducere trancetilstande" [3]

Den mest udbredte metode til indtagelse af planten i Nepal er at ryge den i en chillum sammen med enten Pigæbleblade (Datura metel), Bulmeurt (Hyoscamus niger) eller Hellig Tobak (Nicotiana rustica).
Shamanerne i Himalayabjergene drikker også bhang for at gå i trance eller ekstase til deres helbredelsesritualer. De ofrer bhang til de hellige falloslignende sten som er dedikerede til Shiva. Ofringen påkalder Shivas helbredende kræfter for ingen elsker bhang og den tilstand den medfører som Shiva selv. Den ekstatiske Shiva udsender helbredende kræfter som kanaliseres gennem shamanen og overføres til patienten. Selvom det typisk kun er shamanen selv som indtager cannabis under den shamanistiske healing, kan tilberedninger af hamp også udskrives til medicinsk brug mod diverse lidelser som depression, manglende appetit, umådeholdenhed eller højdesyge som er meget almindeligt i Himalayabjergene. [3]

Den shamanistiske brug af hamp som vi finder i Nepal i dag, har rødder langt tilbage i menneskets forhistorie og er et af de få steder i verden hvor disse plantebaserede shamanistiske teknikker er bevarede.

Se opskrift på Traditionel Nepalesisk Bhang under Opskrifter

(Nepalesisk Shaman dedikerer røgen til Shiva)

Cannabis i Ayurvedisk Medicin

Ayurveda (direkte oversat: "kundskab om livet") er et oldgammelt behandlingssystem i Indien som bygger på akkumuleret folkemedicinsk viden og opskrifter (vajikarana) gennem tusinder af år. Det kombinerer erfaring med visdom, hinduistisk lære, yoga og planteviden. Helbredende planter anses som guddommelige gaver der bør æres og respekteres.
Sådan beskrives planternes position i ayurveda-traditionen:

"At udnytte det fulde potentiale af en helbredende plante, indebærer at tage del i planten. Når vi er blevet ét med en plante, opliver den vort nervesystem og skærper vores opfattelse. Det betyder at vi bør anse planten som noget helligt, som en metode til at deltage i alle naturens aspekter på. På denne måde kan en hver enkel plante, som et mantra, hjælpe os til at forstå hvert eneste potentiale af det kosmiske liv, som den repræsenterer." - Wolf-Dieter Storl

Man må sige at at hamp i særdeleshed opfylder rollen som et kosmisk mellemled til opnåelse af viden, koncentration, seksuel forestilling og helbredelse.

I alle ayurvediske bøger er cannabis kendt som vijaya eller bhanga og i nyere udgaver har den følgende anvendelser:

Blade: Abortfremkaldende, afrodisikum, antidiarrétisk, appetitvækkende, astringerende middel, bedøvende, berusende, tonikum og er i mod alkoholisme, astma, fordøjelsesbesvær, hoste, hæmorider, kolera, kramper, malaria, migræne, underlivssygdomme, søvnproblemer og ørepine. En salve af de friske blade kan bruges udvortes mod hæmorider, svulster og syster og til øjenlidelser; den friske saft fra bladene kan bruges mod lus og skæl.
Bark: Er et tonikum og er godt mod betændelse og hæmorider.
Frø: Afrodisikum, antibiotikum, kvalmestillende, sammentrækkende, vinddrivende.

Det ayurvediske apotek tilbyder 4 forskellige hampeprodukter:

Charas, harpiks gnedet fra hunplantens skud (indeholder ca. 40% aktive stoffer)
Ganja, friske eller tørrede skud fra hunplanten uden frø (ca. 15-20% aktive stoffer)
Bhang, de øverste blade fra hunplanten (indeholder op til 10% aktive stoffer)
Hampefrø (indeholder ingen aktive stoffer)

Hvert af disse produkter kan kombineres med mange andre ingredienser og kan derefter laves til pulver (churnas), brygges som te eller kan kombineres med indisk smørolie.

Cannabis står også nævnt i den gamle indiske skrift Atharva Veda, hvor dens brug siges at kunne "skåne en for sygdom og forlænge årene man har at leve i." Folkemedicinske skrifter i Indien belærer om hampens medicinske anvendelser. Hvis indtaget i den rette mængde, kurerer bhang feber, modløshed og hedeslag. Det hjælper med at klare dorskhed, fremskynde fordøjelse, skærpe appetitten og endda for at kurere uperfekt udtale og læspen. Derudover, styrker det intellekten og giver kropsbevidsthed og lystighed i sindet. [3]

(Forsiden på denne bog viser tydeligt hampens centrale rolle i ayurvedisk medicin)

Sadhuerne - Indiens Hellige Mænd

Sadhuerne, eller sadhvier som kvinder, er hinduistiske helligmænd som typisk lever for dem selv isoleret fra samfundet hvor de tilbringer deres tid i fordybelse med deres valgte dedikament i håb om at opnå oplysning. Nogle udøver magiske ritualer for at tage kontakt til guderne, andre praktiserer intense former for yoga og dyb meditation for at øge deres spirituelle krafter og at tilegne sig mystisk kundskab.
De dygtigste sadhuer bliver i Indien tilbedt som 'guder på jorden'. De hellige mænd arbejder ikke, da al deres tid går til at praktisere deres spiritualitet, derfor lever da af donationer fra byens folk . I flere tusinde år har sadhuerne været til at finde, engang har de sikkert været mere talrige end de er i dag, ca. 4-5 millioner sadhuer eksisterer stadig i Indien. .'

Der er visse ting som kendetegner sadhuerne. Umiddelbart bemærker man deres tilgroede skæg og hår. Sadhuerne anser deres dreadlocks som værende hellige, deres formation et religiøst ritual og et udtryk for deres spirituelle opfattelse af at kroppens fremtoning er ligegyldig.

De fleste drager på pilgrimstogter henover under-kontinentet, spreder aske på deres krop, mens de mest radikale tester sig selv af ved at lade den ene arm være i vejret i årevis eller står op døgnet rundt. Hvad end de udøver, er det med formål at underminere kropslige og sanselige indtryk for at sindet kan få bedre plads til at søge kontakt til guderne.

(En sadhu tilbereder charas)

Et udbredt karaktertræk ved sadhuerne er dog deres religiøse indtagelse af charas, en form for håndlavet sort hash i Indien og i Pakistan som sadhuerne foretrækker at ryge. Det bliver for det meste dyrket i Himalayabjergene og er en vigtig eksportvare for de lokale bønder. Ligesom de nordamerikanske indianere drikker peyote er formålet ved indtagelsen at rejse til et højere plan. Sadhuerne bruger det at ryge sig skæve som en metode til at slippe alle rationelle tanker som er henledt til jordlige formål. Det siges at cannabis fremmer sansen af vairagya, som lidt groft oversat betyder "uden begær", det separerer én fra mainstream-kulturen og fremmer tilstande der er centrale i sadhuernes eksistens.

I blandt Sadhuerne ses beruselse i charas som en respekteret metode til selv-realisering og kan relateres til indtagelsen af soma, gudernes nektar, som er anbefalet i Vedaerne som en sikker måde at tilegne sig guddommelig kundskab. De deltager i religiøse cermonier hvor de indtaget charas og betragter den kosmiske natur og Guds tilstedeværelse i røgen.

Mytologisk set er charas tæt forbundet til Shiva: han ryger det, han er konstant påvirket af det, han er Herren af Charas. De fleste sadhuer følger guden, Vishnu (bevareren) eller Shiva (den ødelæggende og genskabende). De der følger Shiva imiterer ham som han oftest er afbilledet, mediterende alene i Himalaya-bjergene med øjnene halvt lukkede grundet effekten fra hans cannabis-forbrug.

"Boom Shankar" eller "Boom Shiva" er et opråb der bruges af sadhuerne før de tænder deres chillum. Det er et udtryk der bruges for at takke Shiva for at have frembragt røgen, for at lade Shiva vide at chillummen nu tændes og for at lade andre Sadhuer vide at de kan komme og tage del i ritualet.

Yoga og cannabis

I følge yoga-traditionen indeholder rygsøjlen Kundalini, oplysningen i form af en slange gudinde. Chakras, som betyder 'spindende hjul' er kroppens energicentre som Kundalini snor sig omkring. Ved at blive bevidst om denne vej som Kundalini snor sig, kan man 'sende' røgen fra cannabis et til hvilket som helst af disse centre - for eksempel kønsorganernes center for en seksual nydelse, hjertets center for empati eller øget forestillingsevne, hovedet for hjernevirksomhed, toppen af kraniet for ekstatisk oplysning, 'det tredje øje' for visioner, osv. Urten kan også anvendes til healende formål.

Arierne brugte Cannabis i deres tilbedelse af guddommen Shiva. I en af de tantriske skrifter finder vi denne afslørende beretning: "Den berusende drik (bhang) indtages for at frigøre én selv og de som bruger det til at optræne sine mentale færdigheder til at følge Shivas lære (yoga) vil blive som udødelige på jorden."

I den samme skrift finder vi en bøn eller et mantra som siges før man indtager den hellige urt: "Bhava na sana hridayam", hvilket betyder: "må denne sana (sanskrit for Cannabis) være en velsignelse for mit hjerte. "

(Shaivit som udfører sadhana ved at ryge charas på en vandpibe)

Brahmin og Shaivit -folkets brug af cannabis

Brahmin er en befolkningsgruppe der hørte til i det nordlige Indien. De var religiøse ledere, vegetarer og gjorde brug af den hellige cannabisholdige drik, bhang. En Brahmin har udtalt at "bhang giver god 'bhakti' ". Han definerer 'bhakti' som at "tømme sit sind for alle jordlige distraheringer og udelukket at koncentrere sig om Gud." Rajput folket som hører til samme område gør brug af en alkoholisk drik ved navn daru. De bruger drikken til at rejse væk fra dagligdagens bekymringer hvor i mod Brahmin folket anser deres beruselse i bhang som en rejse mod, ikke væk fra, virkeligheden.

Charas er også blevet røget af Shaivit tilhængere og cannabis ses i sig selv som en gave fra Shiva og som et redskab til sadhana. Sadhana betyder "at stræbe" og beskrives som værende midlet for mennesket til at opnå livets mening og mål.

Til toppen ↑

Brugen i Asien / Buddhismen

De fleste buddhister i dag anvender ikke cannabis i deres religiøse praksis, de hævder at oplysning er uden masse eller form og at det derved ikke kan nås ved hjælp af noget som er af masse. En undtagelse findes dog hos de tibetanske buddhister i Himalayabjergene, Tibet, hvor cannabis spiller en betydningsfuld rolle i det meditative ritual som værktøj til at nå en dybere form for meditation og for at øge bevidstheden. I den lamaistiske tradition siges det at Siddhartha (Buddha) selv, gjorde brug af cannabis-planten; at han udelukket levede af ét hampefrø dagligt i seks år før han åbenbarede sine sandheder og blev til Buddha. Derfor er hampefrø en vigtig føde for fastende asketikere. Tibetanerne anser cannabis for at være en hellig plante og planter den ofte i nærheden af klostre og gårdspladser.

Cannabis i Den Tantriske Buddhisme

Cannabis har optrådt som et vigtigt redskab og sakramente i den tantriske tradition som opstod i Tibet i det syvende århundrede e.v.t. med udspring i buddhismen og andre lokale religiøse overbevisninger. Tantra betyder groft oversat sammenvævning på sanskrit og eksisterer ikke udelukket i buddhismen men praktiseres også i bl.a. Hindu og Jainismen. Tantrismen byggede i oldtiden på frygten for dæmoner og i kampen mod dæmonerne, søgte folk beskyttelse i formularer (mantraer), besværgelser og djævleuddrivelse udført af deres lamaer som brugte planter, der i blandt cannabis som ansås for at kunne overvinde mørke krafter.

Tantraretningen Dakshinachara, udøves i dag af Mahayana-buddhisterne hvor bl.a. tibetanske lærere og Dalai Lama hører ind under. De tantriske aspekter indenfor dette system indeholder teknikker til mestring af energierne i kroppen, tankerne og sindet, energier som bl.a. glæde, vrede og seksuel energi. Disse discipliner er en del af vejen til det ultimative mål som er total realisering af tingenes sande natur, tomheden eller Shunyata som fører til totalitær spirituel oplysning og frigørelse fra den evindelige misfornøjelse over livet hvorefter man bliver i stand til at bruge denne kraft til at hjælpe andre med at nå målet på samme måde. Visse tibetanske munke og lamaer (præster) anser cannabis for at være deres mest hellige plante og bruger den til at nå dybere ned i meditationen.

Cannabis var også en vigtig del af den erotiske del af den tantriske yoga. I sanskrit versionen af Kaulavalinirnaya-skrifterne kan man læse om kaula-traditionen, en tantragren som brugte charas i udøvelsen af tantra maithuna (hellig sex). Det er beskrevet at man kan gøre brug af enten vin eller Vijaya (cannabis) til dette ritual som oftest var dedikeret til gudinden Kali.

I Vajrayana-retningen bruges cannabisdrikke stadig når der mediteres på yab/yum, den kosmiske forening mellem Buddha og hans shakti. Yab/yum betyder direkte oversat Fader og Moder. Her anses hamp for at være et helligt afrodisikum og som "Kundalinis føde", som den feminine, kreative energi som omdanner seksuel energi til åndelig oplevelse. Drikken indtages 1½ time før meditationen eller yab/yum ritualet begynder, så plantens effekt er på sit højeste før den åndelige eller fysiske aktivitet. Når hamp bruges på denne måde, øger den koncentrationen under meditation og opmærksomheden på ceremonien.

Cannabis i Tibetansk Medicin

Tibetansk medicin (Sowa Rigpa) har rødder i Bön-religionen, den oprindelige shamanistiske religion i Tibet, og i den tidlige tantriske lære. I det første århundrede blev buddhismen indført i Tibet og den tibetanske medicin adopterede ligeledes nogle ayurvedisk/buddhistiske medicinske aspekter. Tibetansk medicin gør primært brug af sammensatte medikamenter i pilleform som kombinerer et bredt udvalg af planter, mineraler og animalske produkter.
Hamp har altid stået nævnt i de tibetanske farmakopædier (under navnet myan rtsi spras) og indgår i mange af medikamenterne mod et utallige lidelser; alt lige fra hoste og urinvejsinfektion til slangebid og kramper. Hunblomsterne drikkes eller ryges for at give afslapning og for at øge seksualdriften. I tibetansk psykiatri ordineres afrodisika, som oftest cannabis, til psykisk syge. Det menes at øgelsen af seksuel aktivitet har en helbredende effekt på sindet. Et tonikum af pulveriserede hampeblade og honning gives til mødre som lige har født da det styrker kroppen efter fødslen og bringer sexlysten tilbage.

(Tegning af tibetanske urter)

Se også Cannabis i Zen, kampkunst og Haiku-poesi

Til toppen ↑

Brugen i Shinto / Japansk kultur

(Hulemaleri der skildrer cannabisplanter)

Hamp har vokset i Japan siden den Jomonske tidsalder (10.000 f.kr. til 300 f.kr.) Udtrykket Jomon betyder "mønstre af reb", som uden tvivl blev lavet af hamp. Arkæologiske fund beviser at hampefrø blev brugt som fødevarer i denne periode. Disse jæger/samler folk levede en behagelig og civiliseret tilværelse og brugte hamp til at væve tøj og til at flette kurve.

Man ved dog ikke med sikkerhed hvornår og hvordan planten kom til landet. At finde ud af baggrunden for hampens oprindelse i landet kan tit være svært da det efterhånden er blevet svært at skelne mellem fakta og de shintoistiske skabelsesmyter og mytologiske fortællinger. Visse vismænd hævder at planten voksede i store mængder før man fik kontakt med Kina og Korea; dog viser objektive undersøgelser at hampen næsten utvivlsomt blev importeret fra Kina.

Der er blevet fundet frø fra forhistoriske tider på øen Kyushu, det er dog svært at sætte en alder på hvornår de er fra, et godt bud er fra den sene Jomonske tidsalder. Hulemalerier er også blevet fundet på Kyushu, som afbilleder høje stilke og hampeblade. Dette maleri til venstre er også fra den Jomonske tidsalder og er et af de allerførste kunstværker der er blevet fundet på hele Japan.

Det farverige maleri skildrer adskillige folk klædt i spøjse klæder og høje hatte. Heste og havbølger er også klart optegnet på hulemaleriet. Billedet er blevet fortolket til at vise koreanske handelsmænd der bringer en plante via. en båd. Langs stænglen på planten er der små skud eller kviste. Planterne i sig selv er høje og på toppen er der store, karakteristiske, syv-fingrede hampeblade. Toppen af disse hampeplanter omgives af en sollignede aura der antyder forbindelsen mellem solen og hampen i Shinto og er stærkt identisk med de hieroglyfiske helleristninger fra middelhavskulturerne der viser et lignende sol/hamp motiv.

Cannabis i Shinto

Ainuerne, det indfødte folk i Japan, migrærede fra Korea i den yngre stenalder. Med sig bragte de deres shamanistiske verdenssyn som senere hen lagde fundamentet til den tidlige shinto-religion. Ainuerne hyldede naturen og dens ånder og deres medicin blev skænket af kvindelige, til tider mandlige, shamaner som gjorde brug af diverse psykoaktive planter. Desværre findes der ingen historiske indicier på at de gjorde brug af hampen til deres ritualer.

Shintos ritualer bærer stadig præg af de tidlige ainuers animistiske religion og en udviselse af dyb respekt for naturens gudeagtige ånder, kamierne, er stadig central for religionen . Planter, dyr, sten og træer besidder alle en form for ånd som kan være skræmmende eller fredelig. Renhed og fertilitet er de øverste shinto koncepter, og cannabis er et stærkt symbol for begge.

Taima, det japanske navn for cannabis, blev brugt i det gamle Japan i cermonielle renselsesritualer og til at drive onde ånder væk. I Japan brugte shinto præster en gohei, en kort stav med affarvede hampfibre (for renhed) viklet om den ene ende. I følge shintooverbevisninger kan ondskab og renhed ikke eksistere op ad hinanden, så ved at vifte med en gohei over hovedet på en, vil den onde ond inden i vedkommende blive drevet væk. Tøj lavet ud af hamp blev båret under formelle eller religiøse cermonier, igen pga. hamps traditionelle association med renhed.

(Shintotempel omkranset af et hampereb)

(Shinto-præster der bærer på hampeplanter)

Hampefrø blev brugt til shinto-bryllupscermonier. I visse cermonier brændte man hampeblade som en 'invitation til ånderne'. Selv i dag er der cermonier i nogle af de større templer som involverer afbrændingen af taima.

En anden Shinto fortælling beretter at hver oktober samles alle guder og gudinder fra hele Japan ved et helligt sted i et landligt præfektur ved Japans største jinja (tempel) ved navn lizumo taisha. I løbet af den måned er resten af landet ladt udenfor beskyttelse for ulykke. Shimane-ken er langt væk fra noget som helst by-center og er desuden "Hjem for Guderne," det var hjemmet for landets største årlige høst af hamp indtil for ca. 50 år siden.

I en gammel anden gammel tradition brændte man hamp ved indgangen til rum hvor man tilbad guderne. Dette ville invitere de dødes ånder ind, rense lokalet og påskønne folk til at danse. Traditionen udføres således: På den første aften tændes der ild til hampeblade foran indgangen til huset og røgelse bliver strøet over glødende kul, som en invitation til ånderne. Ved slutningen af de tre dage bliver maden der har været sat ud til ånderne, pakket ind i måtter og bliver derefter kastet i floden. De særlige danse er en fremtrædende del af hyldesten, som er efter gammel japansk skik.

I shintos skabelsesberetninger fortælles der om de japanske øers opståen ud fra vulkaner og varme gejsere. En gudinde- eller gudefigur steg ned og gav menneskene landet med deres første efterkommere. Det første menneskepar rembragte så den grundlæggende gudinde-figur, Amaterasu Omi Kami (Solgudinden). Hun har hjemsted i det helligste sted af alle, Ise Templet (Ise Jinja).
I gudindens tempel gives særlige ofre, ved navn taima, der bogstavlig talt betyder cannabis. Hamp og brombærfibre ofres til guderne ved alle shinto templer sammen med salt, sake og ris.
Det siges også at Oasahiko-no-Mikoto, Guden af Hamp, dyrkede hampeplanten for første gang og lærte mennesket hvordan det skulle bruge den til at lave tøj.

Shinto-troende i oldtiden søgte beskyttelse hos en bestemt kategori af guder, Sahe-no-Kami. De rejsende bedte til dem før de drog ud på en rejse og bragte et lille offer af cannabis-blade og ris til hver gud før de tog af sted . Det er ikke overraskende at ris var en standard rejsevare men at japanere i middelalderen rejste med hampeblade i oppakningen, vil nok komme bag på nogen. Hvis rejsende skulle praktisere deres religion på denne måde i dag, kunne de vente sig en dom på op til 5 år i fængsel.

(Nutidig fremstilling af Amaterasu)

Cannabis i Zen, kampkunst og Haiku-poesi

Zen er den buddhistisk gren i Japan som fokuserer på meditation der kort sagt tjener til et objektivt syn på virkeligheden og at rette energien på nuet. Tilstande som deler mange ligheder med effekten fra cannabis. En af zen buddhismens filosofier er blandt andet at flyde med livet som et blad på en flod, at acceptere alt der måtte komme og ikke at klynge sig til tankernes lunefuldhed eller begær, men at forholde sig til livet som en passiv observatør. De der selv har oplevet plantens effekt vil sikkert kunne nikke genkendende til den tilstand af accept og åndelige overperspektiv man kan opnå.

Interessant nok har cannabis haft en rolle i zen-buddhsimen i Japan. Munke, samuraier og elever der fulgte underdisciplinerne har brugt hamp til inspiration og hjælpemiddel til meditationen og i kunstformer som Haiku (korte digte), Aikido (en kampkunst der bygger på at pascificere fjenden med mindst mulig smerte forvoldt), Kyudo (bueskydning) og Chanoyu (Te-cermoni).

Følgende Haiku digte har hentet inspiration i hamp og det er tydeligt at dens effekt er tidsløs.

(Portræt af Basho der efter sigende var den største Haiku poet nogensinde.)

Den omvandrende poet, Issa Kobayashi skriver:

Græsset rundt om min hytte
har også lidt
af sommerens mangel.

Så snart jeg hører
solnedgangens klokke,
blomsten på dette ukrudt.

Basho, Haikumesteren skriver:

Græsset -
Sikke vidunderligt det er!
Sommer dagligtstuen.
Træer og sten, bare som de er.

Åh, hvor glædeligt!
De unge blade, de grønne blade
glimter i solskinnet!

I et sumo ritual ved navn dôyo-iri renser yokozuna (sumo wrestleren af den højeste rang) dôyo'en (sumo ringen) for at uddrive onde ånder ved at kaste hampefrø og ved at bære et hampereb som vejer adskillige kilo rundt om maven.

Valget af materiale er ikke noget sammentræf. Hamp associeres med renhed og uddrivelse af onde ånder i Shinto. Sådan et hampebælte blev præsenteret af den japanske premiereminister Obuchi som var sumo fan. Paradoksalt nok var han også en stor fortaler for forbudet mod cannabis.

I Kyudo (Zen bueskydning) bruger man store buer der skulle være meget større og stærkere end almindelige buer i resten af Asien. Strengen på buen var af lavet af hamp, hvilket drager en parallel til zens meditative praktisering og beviser også lidt om hampefibrenes styrke.

Et velkendt børne eventyr fortæller om en teknik som ninja krigere gjorde brug af for at forbedre deres spring. Ninjaen der øver sig planter en række hampeplanter når han påbegynder sin træning og løber derefter henover planterne hver dag. I starten er det ikke nogen udfordring, men hamp vokser hurtigt fra dag til dag og ligeledes gør ninjaens springfærdigheder. Ved slutningen af årstiden kan krigeren ubesværet klare den fuldvoksne hamp. Dette dokumenterer både hampens vitalitet og ninjaernes springteknik.

(Sumo-bryder spreder hampefrø, for at rense ringen.)

Til toppen ↑

Cannabis i Mellemøsten / Islam

Arierne (Indo-persere) indtog ikke Indien som det eneste land. I 1500 f.v.t., havde de spredt sig til Persien (vor tids Iran), Lilleasien og Grækenland hvor de bragte cannabis med sig. I omkring år 700 f.v.t. kom endnu en sværm af ariere fra Norden for at lede efter nyt land hvor de kunne bosætte sig. Disse folk, ved navn skyterne, var som deres ariske forfædre kendt for sine færdigheder til hest og i krig. Skyterne var, som sine forfædre i Indien og Iran, ikke uvante til hampeplanten og dens ekstatiske effekt. Skyterne rejste rundt omkring i det meste af Østeuropa og Sibirien men spredte sig også i de mellemøstlige lande.

(Islamisk handelsmand sælger keyf og andre krydderier)

I modsætning til alkohol, blev cannabis ikke gjort haram (forbudt) af Allah. Mange muslimer har i århundreder brugt og lovprist hampeplanten. Nogle hævder endda at selveste Mohammed var en skjult indtager af urten, tesen udspringer i profetens shamanistiske ud-af-kroppen rejse til Mecca. I en hadith, en muslimsk fortælling om profeten Mohammeds gerninger og udtalelser, står der følgende om hvordan Mohammed fik sin inspiration:
"Mohammed hørte en ringen i sine øre; hans hjerte slog hurtigt; hans ansigt blev rødt; hans vejrtrækning blev tungere; han faldt om eller lagde sig ned på jorden; han rystede; hans øjne var vidt åbne; hans læber skælvede; spyt drev fra hans mundvige; han svedte ustandseligt; han så og hørte ting ingen andre nogensinde så eller hørte; han udstødte nogle gange en knurrende lyd som en kamel og han blev tildækket af et klæde."

I Peter Wilsons bog, 'Islamistisk kætteri' fra 1988, skriver han hvordan "cannabis inspirerede nogle af dens tilhængere med præcis den form for 'tilstand' som Koranen associerer med paradisisk vin, som 'ikke giver hovedpine', og forøger kærlighedens leg."
Edward Burman skriver I sin bog, 'The Assassins: Holy Killers of Islam' fra 1987, at "hash har en oldgammel og accepteret værdi i historien indenfor Persisk Mysticisme, hvor det traditionelt har været brugt, ikke som stimulans, men som et spirituelt sovemiddel som producerer en sjælelig hvile som er kendt som keyf eller kaif, der direkte oversat betyder intoxicering, beruselse eller fuldstændig nydelse." Ordet kief ledte til navngivelsen af den hash der fremstilles i Rif-bjergene i Marokko, ved navn kif.

Selvom planten overordnet set er forbudt i muslimske lande i dag, har mange muslimer gennem forskellige tider anset cannabis som en hellig plante. Arabiske doktorer anså i middelalderen cannabis som en brugbar medicin som de kaldte kannab i blandt mange andre navne.

Sufiernes brug af cannabis

Sufierne, en muslimsk sekt som oprindede i det 8. århundredes Persien, blev intoduceret til cannabis i gennem Shaykh Haydar (1155-1221), en persisk stifter af en af deres sekter. Historien fortæller at han efter årevis som dervish (persisk ord for en asketisk munk), valgte at forlade sit kloster. Mens han gik gennem ørkenen, opdagede han en plante der synes at funkle og skinne mens den baskede i den stille ørkenhede. Undrende over hvad denne plante kunne være, følte han sig nysgerrig i at smage på dens blade og blomster. Shaykh Haydar var en ellers reserveret og stille mand, men da han vendte tilbage til sit kloster blev hans disciple overraskede over hvor snaksaglig og fuld af livsånd han var. Da Haydar fortalte dem hvad han havde gjort for at sende sig selv i denne lyksaglige tilstand, rendte hans disciple ud i ørkenen for selv at afprøve denne magiske plante.

Da plantens nye tilhængere vendte tilbage, fik Haydar dem til at aflægge ed på ikke at afsløre mysteriet bag denne urt, ved at fortælle dem: "Gud har pålagt jer dette privilegie af at vide hemmeligheden om disse blade. Således at når I spiser dem, vil jeres bekymringer forsvinde og jeres opløftede sind bliver polerede."
Efter at have levet i ti år som Sufiernes psykedeliske shaykh, hovedsagligt bestående af cannabis tilberedninger, døde Haydar med ønsket om at frøene fra denne hellige plante blev sået rundt om hans grav, så han selv i døden kunne nyde skyggen af disse blade og duften af dens blomster.

(Shaykh Haydar)

(Dervish munke ryster hovederne i ekstase)

Sufierne brugte hash med henblik på at stimulere den mystiske bevidsthed og værdsættelse for Allahs natur. At spise hash var for Sufierne en "tilbedelseshandling". De berettede at hashen gav dem en ellers uopnåelig indsigt i dem selv, en dybere forståelse og at det fik dem til at føle sig forstandige. De hævdede også at det gav glæde, reducerede angst og bekymring og at det øgede værdsættelsen for musik. En opfattelse som ligner den i de fleste kulturer i dag. Det dog vigtigste, i følge Sufi al-ls'irdi', som var plantens hemmelighed, er at den "tillader sjælen at opnå det højeste punkt i en himmelsk opstigning i form af en kropsadskilt rejse." Det var af denne grund at mange af de mere mystik-orienterede Sufier foretrak cannabis fremfor vin.

Sufierne opdagede adskillige teknikker til ekstase og spredte disse rundt i verden. Dervish-munkenes ekstatiske dans og musik, hjertemeditationen og en række psykoaktive planter som de brugte både rituelt og medicinsk. For eksempel krediterer man sufierne for at sprede brugen af opium til at inducere mystiske oplevelser og guddommelige visioner. Den stimulerende khatbusk (Catha edulis) og den forfriskende kaffe (Coffea arabica) blev opdaget af ægyptiske og etiopiske sufi munke i deres søgen efter redskaber der kunne holde søvnen borte under deres lange meditationseancer. Sufierne brugte også vin, som var forbudt af Islam, og kendte til banj, eller bendsch (Bulmeurt, Hyoscamus niger), pigæble (Datura stramonium), muskatnød (Myristica fragrens) og krokus.
En af de andre stiftere af sufi mysticismen, Fariduddin Attar, kendte endda til de magiske svampe (Psilocybe spp.)

(Khizr, Den Grønne Mand)

Den Grønne Profet

Cannabis har dets egen mytologiske profet i den arabiske verden. For over 100 år siden skrev Joseph Campbell i sit studie vedr. religion og hamp: "Til efterfølgeren af Islam tilhører den hellige ånd i bhang(cannabis) den store ånd og profet Khizr, eller Elijah." At bhang er helligt for Khizr er naturligt, da Khizr betyder grøn, farven på det friske bhang. En Urdu poet synger: "Når jeg drikker frisk bhang beundrer jeg dets farve som kaster et rensende lys nedad mit ungdommelige skæg".

Khizr er også beskrevet som "Inspirationens stemme til den sande aspirant og den engagerede kunstner. Han kan komme som et hvidt lys eller skæret fra et græsstrå, men oftest som en indre sindsstemning. Tegnet på hans tilstedeværelse, er evnen til at arbejde eller at opleve med hvileløs entusiasme udover ens normale kapacitet."

Khizr var oprindeligt, i følge mytologiske skrifter, en vegetations-ånd i hvis fodspor planter og blomster spirede på magisk vis. I disse dage mener nogle at Khizr er blevet vakt til live igen som beskytteren af den modernistiske øko- og naturfredningsaktivisme. Han vil bevare naturen som tajalli ('genspejlingen' af det guddommelige i skabningerne; manifesteringen af alting som et guddommeligt lys).

Med den rige mængde af hellig kundskab, miljøskånende produkter og medicin der udspringer fra hans elskede cannabis, ser det ud til at Khizr prøver at kommunikere til menneskeheden gennem hans mest hellige planter.

Der findes legender om Khizr hvori han bliver parteret og genfødt. Lige såvel sammenkæder visse profetier ham med enden på tiden og afsløringen af skjulte sandheder. Islamistiske skrifter fortæller at når du siger navnet, Khizr i en forsamling bør du altid tilføje hilsenen, Salaam aliekum! da han muligvis er til stede, udødelig og anonym, på et karmatisk ærinde. Måske antyder han sin identitet ved at gå klædt i grøn eller ved at afsløre okkult og skjult visdom. Han er dog noget af en spion, og hvis du ikke bør vide af det, vil han tvivlsomt fortælle dig om sin viden. En af hans hovedfunktioner er stadig at overbevise skeptikere om tilstedeværelsen af det utænkelige og overnaturlige, at redde de der er faret vild i ørkenen efterfulgt af tvivl og tørke.

Islam har optaget Khizr fra mange tideligere mytologier, som kan ses udfra historier der associerer ham med sådanne lysspredende karakterer som Moses og Alexander den Store.

Zoroastrianismen

Zoroasterne eller Magi havde sin storhedstid fra omkring 800 til 300 f.kr. og var baseret på skrifter af den persiske profet, Zoroaster som levede omkring 1700 f.v.t. Det var en religion der udadtil næsten udelukket var baseret på cannabisplanten. Den blev brugt af præsteklassen som det primære religiøse sakramente, som den vigtigste medicin og blevderudover brugt til fødselshjælp, røgelsesritualer og til hellige salver som optrådte i religiøse salveringer. Ordet "magi" anses for at nedstamme fra den Zoroastiske befolkningsgruppe, Magi og deres praktiseringer.

Zend-Avesta, den bog som indeholder Zoroasternes lære har hentet meget inspiration i de indiske vedaer og beskriver hvordan tidlige Zoroaster-helte drikker bhang for at foretage deres sjælerejser til himmelen og lære de guddommelige mysterier. De vise mænd i kristendommens fødselshistorie var Zoroastertilhængere, derfor forestiller mange fortalere for hamp sig at cannabis kan have været blandt de offergaver de bragte til Jesusbarnet.
En af de få Zend-Avesta bøger der har overlevet hedder Vendidad, "Loven i mod dæmoner", kalder cannabis for "et sundt narkotika" og beretter om to dødelige som drikker bhang og transporteres som sjæle til himmelen hvor de største mysterier afsløres for dem.

(Zoroaster i ekstase)

Essæerne var folk af en old-israelitisk sekt som også blev grundlagt af zoroastiske disciple i det 2. århundrede f.kr. De brugte hamp til medicin og alverdens behandlingsformer, det samme gjorde Teraputæerne fra Egypten som også opstod fra Zoroasterne. Det er der vi har udtrykket 'terapeut' fra. I dag lever zoroastertroen stadig hos Gabar-folket i Iran og hos parserne i Indien. I begge kulturer findes der henvisninger til unge kvinder der bruger cannabis til at forudsige hvem deres kommende mand bliver.

Den Skytiske Dødskult

I følge Herodot, en græsk historiker fra det 500 f.v.t., var cannabis en integreret del af Den Skytiske Dødskult hvor i de hyldede deres faldne ledere.
Alle de som havde deltaget i begravelsen, deltog derefter i et renselsesritual. Først smurte de sig grundigt ind i rensende olier og slog små telte op hvori de anbragte metalkar med rødglødende sten. Mændende kravlede så ind i teltene og pillede hampefrø fra de tørrede planter og smed dem på de varme sten. Frøene begyndte inden længe at afgive dampe som, i følge Herodot, fik dem til at "juble af glæde". Nogle mener at dette røgelsesritual tjente som en portal til de dødes rige, hvor deltagerne kunne træde i shamanistisk trance for at lede den dødes sjæl sikkert over tærsklen til dødsriget. Derved bragte ritualet både ro hos den døde såvel som de levende og der kunne tages afsked i den mest dybdegående forstand vi nogensinde har kendt til.
Det virker mest sandsynligt at frøene stadig sad i mellem plantens skud; hvordan kunne de ellers opnå sådanne ekstatiske tilstande som der er omtalt?

Herodot taler også om en anden uidentificeret nomadestamme som brugte cannabis til euforiserende formål. Han fortæller:"Når de afholder festlige begivenheder og sidder samlet omkring et bål, smider de noget af planten ind i flammerne. Når de brænder, ryger det som røgelse og dets duft gør dem berusede ligesom vin gør. I takt med at mere af plantens frugt kastes på bålet, bliver de mere og mere berusede indtil de til sidst hopper op og begynder at danse og synge."

(Skyter påvirket af cannabisdampe)

Skyterne forsvandt før eller siden som en uddød nationalitet men deres efterfølgere spredte sig op gennem Østeuropa. Trods meget af deres forfædres arv gik tabt, holdt de oldgamle skikke stadig ved, selvom de selvfølgelig er blevet præget af kultur gennem årene. Antropologen Sula Benet udtaler at "hamp aldrig mistede sin forbindelse med Dødskulten." Hun har sporet indflydelsen fra skyterne og deres brug af hamp i begravelsesritualer til nyere tid i Østeuropa og Rusland. På juleaften, for eksempel, serverer folkene i Polen og Litauen en suppe ved navn semieniatka som består af hampefrø. Polakkerne og litauerne mener at de dødes ånder kommer og besøger deres familier på julenat og suppen tilberedes til ære for de dødes sjæle. Endnu en gammel skik til ære for de døde kan findes i Letland og Ukraine hvor man på Hellige Tre Kongers dag kaster hampefrø på et flammende bål i høstsæsonen som et offer til de døde. En skik som nedstammer fra skyterne og som sandsynligvis har været viderebragt fra generation til generation i over 2500 år.

I 1929 fandt man i Altaibjergene i Mongoliet adskillige bronzekar som var frosset inde i store isflager. Overraskende nok fandt man afbrændte rester af hamp i karene samt en lille læderpung med hampefrø i. Man fandt også en nedfrossen, uforstyrret gravsplads med en kvindelig skytisk shaman som var i besiddelse af hash og andre hampeprodukter. Ligeledes har man i Turkemenistan og Tajikistan fundet adskillige templer fra omkring det andet århundrede f.v.t., som er blevet associeret med skytisk kultur, med rituelle drikkeredskaber som indeholdt rester af hamp og andre psykoaktive planter.

I dag vokser Cannabis ruderalis stadig vildt i de regioner som engang var beboet af skytere og planten bruges stadig i russisk og mongolsk folkemedicin. I de mongolske traditioner blev Cannabis sativa og ruderalis brugt til forskellige medicinske anvendelser. Sativa er primært brugt til olie hvor i mod ruderalis er velkendt for dens psykoaktive egenskaber. De tidlige mongolske shamaner brugte cannabis sammen med enebærnåle (Juniperus spp.) til en shamanistisk røgelsesblanding. Denne blanding bruges stadig i Mongoliet og går under navnet bagaschun som siges at fungere som en universalkur.

(Skytiske reskaber til hampebrænding)

Hashashin

Hashashin, som betyder 'bruger af hash', var en kult ledet af Hassan-l-Sabah, "den gamle mand fra bjerget". Kulten havde hjemme i en bjergfæstning i 1100-tallets Alamut, det som i dag kendes som det moderne Iran. Denne gruppe folk - som udtrykket 'assassin' stammer fra - var pseudo-muslimske ekstremister og noget så koldblodige. De bar daggere som foretrukne våben og var ekstremt omhyggelige når de dræbte deres modstandere. Hashashinerne brugte hash til at få mod og styrke til når de skulle ud på en mission. Det er bl.a. på baggrund af deres måde at bruge cannabis på at folk der mange steder i dag bruger urten, bliver anset som ugudelige.

Hassan-i-Sabah havde en meget unik og ekstremt virksom metode til at værge nye hashashiner. Fremtidige hashashin-medlemmer blev ført igennem et indvielsesritual, en eller to af gangen. Offeret blev udskænket en drik bestående af rigelige mængder cannabis. Offeret fik så under ritualet fortalt at han var i overhængende livsfare, og da virkningen af hashdrikken trådte ind, troede han at han døde. Når offeret var bevidstløs blev de om natten slæbt til en have som Hasan-i-Sabah havde konstrueret som indeholdt alle de lovede goder som, beskrevet i Koranen, venter de troende i paradis.

(Den gamle mand bedøver sine krigere)

(Hassan-i-Sabahs have)

Når de vågnede om morgenen befandt de sig i disse paradisiske omgivelser som flød med den dejligste mad, de skønneste omgivelser, hash i store mængder og letklædte hurier(i følge muslimsk tro, kvinder der lever med de velsignede i paradis) som opfyldte alle deres behov og lyster. Efter at have nydt godt af alle paradisets falske - men behagelige - goder i en dags tid, blev de igen bedøvet og taget tilbage til deres nøjsomme hytte eller hule hvor de lå og døsede. Da de vågnede op, troede de at det hele kun havde været en livlig drøm. Al Sabah sendte så bud efter dem, fortalte dem at Allah havde givet dem en forsmag på paradis og overraskede dem ved at fortælle dem hvad hver enkelt præcis havde foretaget sig i haven. De fik at vide at de var sikret en plads i paradis hvis de tjente Hassan Al Sabah til døden.

Hans metode til at indoktrinere var så succesfuld at det er blevet fortalt at han engang overraskede en emir(reinkarnation af Mohammed) der var på besøg, som han ville imponere med sin magt, ved at sende bud efter en af hans mænd og beordre ham til at begå selvmord, hvilket han øjeblikkeligt gjorde.

Når en hashashin blev sendt ud af Hassan-i-Sabah for at begå et voldsomt mord, tilegnede han sig straks til opgaven. Medlemmerne var så overbeviste om at de ville blive belønnet i paradis at de aldrig tøvede med at fuldføre deres mord-missioner, også selvom dette ofte betød at deres ofres vagter ville slå dem ihjel lige efter.

Metoden blev ikke kun brugt til at rekrutte medlemmer til hans klan men også til at omvende kristne eller folk af andre trosretninger til Islam.

Til toppen

Cannabis i Afrika

(Daggarygning fra et hul i jorden)

Dagga i Sydafrika

Hvornår afrikanerne begyndte at bruge hampen, vides ikke. Planten er ikke en del af den indfødte flora i Afrika og menes at være indvandret fra Orienten og via. Ægypten og Østafrika. I dag dyrkes den til fremstilling af reb, tekstiler og tæpper. Den går under navnet dagga i det meste af det afrikanske kontinent. Navnet har før dækket over flere forskellige psykoaktive urter der kunne ryges, bl.a. Leonotis leonurus men i dag bruges navnet for det meste kun om hamp. Mange giver pygmæerne, de små folk fra skoven, æren for at have opdaget de psykoaktive planter i Afrika, deriblandt Iboga (Tabernanthe iboga), Kanna (Sceletium tortuosum) og den psykoaktive hamp.
I 1661 hævdede en hollandsk kirug ved navn van Meerhof, som havde giftet sig med en hottentotkvinde, at hottentotterne havde prøvet at ryge dagga men at de ikke kunne mestre teknikken. I 1705 havde både hottentotterne og deres naboer, buskmændende, dog lært rygekunsten som de var blevet lært at den hvide mand. Så snart de indfødte havde lært at teknikken, spredte indhaleringen af dagga sig hurtigt fra stamme til stamme. Påvirkning gennem røg i stedet for tygning ændrede også den afrikanske kultur. Daggarygning blev en kollektiv begivenhed blandt stammerne og de som ikke selv have udstyr til at ryge, lånte af de andre. Ikke alle stammer havde råd til et luxuriøst rygeinstrument så de improviserede i stedet så godt de kunne. Nogle gange antog det blot form af et hul i jorden hvor daggaen blev placeret. En tunnel blev derefter gravet og rygerne lagde sig ned med munden ned over hullet. Disse jordpiber var meget almindelige blandt hottentotterne, buskmændende og Bantu-stammen.

Sønner af Hampen
Hermann von Wißmann, en tysk opdagelsesrejsende, rapporterede i 1888 at Kalamba Mukenge, en høvding af Baluba-stammen, offentligt brændte de gamle skikke i de individuelle stammer og introducerede rygningen af hamp for at sammenkæde dem til én forenet kult. Der siges:
"Fra den dag af, røg Balubaerne hamp ved alle særlige lejligheder så som festivaller, beslutninger om aftaler og venskabelige forsamlinger. De røg den af store kalabashflasker, nogle med en diameter på op til 1 meter. Mændende samledes ved hovedpladsen i byen hver aften for en fælles cermoniel rygning af planten. Men hampen blev også brugt som et redskab til afstraffelse. Ulydige blev nøje iagttaget mens de røg en særlig stor dose som oftest fik dem til at falde om. Snart blev tilhængerne af Kalamba så forenede grundet deres hampebrug at de kaldte sig selv for "Riamba", efter navnet på planten, og ligeledes "Bena Riamba" som betyder Sønner af Hamp.

Dagga medicin
Hamp menes at være et såkaldt njengozifo zonke, et "universalmiddel mod alle lidelser".
I sær Bantu-stammen mener at dagga forlænger levetiden og styrker kroppens eget forsvar mod sygdomme. Mange mennesker på 80 og 100 år eller ældre rapporterer at de er blevet så gamle som de er og er blevet sparet for mange sygdomme på grund af deres brug af dagga gennem årtier.
Zulu-folket bruger planten til en lang række medicinske formål og indtages i form af alt lige fra dampbade til rektal administrering. De gnider også planten over små snit i huden så stofferne optages i blodet. Zuluerne bruger planten til alle forkølelses- og luftvejssygdomme som tuberkulose, astma, forkølelse osv. Tit ryges planten sammen med andre luftvejsirriterende urter for at løsne slim og fremprovokere hoste.
Dagga blev generelt brugt medicinsk som bedøvelsesmiddel til hovedpine, operationer og cermonielle amputationer af fingerled. Kvinderne i Sotho-stammen ryger store mængder dagga under graviditeten for at dulme smerterne, øge ønsket om at føde barnet og for at lette fødslen og styrke barnet. Kvinderne i Sotho-stammen tilbereder også babymåltider af hampefrø for at vænne deres spædbørn af med at drikke brystmælk. Hampefrø er rig på næringsstoffer, nogle som findes meget få steder udover i modermælken selv.
Pygmæerne ryger cannabis af lange bambuspiber og hævder at det giver dem større udholdenhed til deres krævende elefantjagt. Twa-folket i Rwanda siger at hamp, som de kalder injaga, giver styrke og mod og undertrykker udmattelse og muskelsmerter. Planten ryges traditionelt af enorme vandpiber efter en hård arbejdsdag og til at dulme nervøsitet. Blanding med tobak er ikke udbredt, til gengæld bruges pigæbleblade (Datura spp.) nogle steder.
For hottentotterne, eller Khoi-folket, er cannabis et effektivt remedie mod slangebid og jægerne bærer alt lidt af planten på sig når de er på jagt i tilfælde af at de skulle blive bidt. De har ingen lommer, så de bærer rundt på planten i små læderpunge. De er seriøse rygere af en bred vifte af psykoaktive planter og cannabis har en højere værdi en guld. Det siges at kvinderne i stammen gerne tilbyder sig selv i en handel der involverer gode rygevarer. Planten indgår hos hottentotterne som et helligt medikament og siges endda at kunne kurére kræft. Patienten smøres ind i det olieagtige produkt der samler sig indvendigt i vandpiberne efter længere tids brug.

(Zulu-kvinde der ryger dagga)

(Rituel rygning af dagga)

Dagga og Shamanisme i Sydafrika
Hampen bruges i shamanistiske ritualer, til at opnå ekstasetilstande og for at skabe kontakt til forfædrene, for forfædrene havde selv et tæt forhold til planten og brugte den til ekstase. For at påkalde forfædrene, brændes en rituel røgelse af cannabis og impepho (Helichrysum miconiaefolium), en afrikansk plante med en sødlig duft. Planten sammen med dens ritualer, magi og medicinske brug har spredt sig til flere øer i det indiske ocean, bl.a. på øen Reunion hvor den går under navnet zamal hvor den bruges mod skadelige ånder og opkast.
Den medicinske brug af planten i Sydafrika involverer som regel først en magisk formular, en bøn eller besværgelse. Kun derved har planten sin optimale helbredende effekt på patienten.
En sydafrikansk shaman fortæller at der i Zululand og Swaziland plejede at være såkaldte vise mænd, "dagga-rygerne", som udførte cannabis-ritualer. To gange dagligt, ved solopgang og solnedgang, røg de hunblomsterne fra cannabis af piber på op til 10 meter!

Fordi det krævede så stærke lunger og udholdenhed at suge i disse enorme piber, var det kun nogle få der kunne blive til en "dagga-mand", men enhver stamme havde mindst én. Der blev sendt bud efter disse vise mænd når der opstod bekymringer, behov og problemer der skulle løses eller sygdom der skulle diagnosticeres. De blev også konsulteret under perioder med krig for at lægge en strategi eller for at komme frem til en fredsløsning, under indflydelse af dagga. Tsongaerne siger at "dagga øger visdom og gør mænd vise", derfor kaldes planten for "visdommens græs". I dag er hamp stadig generelt anset for at være en "plante til indsigt og visdom" i Sydafrika.

Et typisk indfødt cannabis-ritual foregik ved at der fyldtes vand i piben og derefter indhalerede rygeren 3 eller 4 hårde sug og pustede røgen ud i en voldsom hoste som forårsagede tårer trillende ned af kinderne på vedkommende .Det siges at "dette blev anset for højdepunktet i ekstasen for rygeren. Denne proces fortsatte til at dampene fra daggaplanten gav en form for beruselse eller delerium og deltageren gav sig til at citére eller synge følelsesladet og entuitiastisk om sig selv eller sin høvding i mellemrummene mellem host og rygning."

San-folket eller Buskmændene kender til en del forskellige psykoaktive plantearter, så som gaise noru noru (Ferraria glutinosa) som de indtager under deres helbredende trancesdans for at øge den kollektive ekstase (!kia) og for at skabe en kollektiv helbredende kraft (n/um) for at helbrede de syge i gruppen. Der ryges også hamp under disse trancecermonier, hvilket der er blevet gjort i mindst 500 år.
Buskmændendes trancedans er en af de mest velbevarede ritualer i verden og kan dateres tilbage til de allerførste mennesker på jorden. Trancedansen lader deltagerne opnå direkte oplevelser af de mystiske virkeligheder. Trancen er ikke forbeholdt shamaner og medicinmænd i stammen, dog er de mere modtagelige overfor !kia. Det siges at !kia optræder når en subtil energi, kaldet nlum, opvarmes i den nedre maveregion på grund af dansen og rejser op langs rygraden indtil den rører bunden af kraniet, hvorpå energien spredes ud gennem hele kroppen, som en elektrisk strøm, der får huden til at dirre og bevidstheden til at ophøre. Denne fysiske proces minder overraskende meget om Yogiernes beskrivelse af en kundalini-rejsning.
En person som 'lades med nlum' kureres for alle fysiske og metafysiske lidelser og krydser ind i det overnaturliges domæne hvor de dødes ånder holder til. Nlum energien blev oprindeligt overbragt til mennesket af Gao!na, Den Højeste Gud, og er blevet viderebragt fra generation til generation lige siden. Alle der kan træde i !kia er på en måde medicinmænd og kan opnå denne religiøse oplevelse men nogle medicinmænd er dygtigere eller mere erfarne end andre. De som har absorberet store mængder nlum, forlader deres kroppe under trancen og stiger op langs 'de usynlige tråde' for at besøge guderne i himmelen og den største af medicinmændene kan endda til tider få et glimt af selveste Gao!na.

(San-kvinde ryger Dagga under trancedans)

(En buskmand-healer i trance)

(Marrokanske hampebønder i Rif-bjergene)

Kif i Nordafrika
Folkene i Rif-bjergene i Marokko har en lang hampetradition bag sig. Næsten alle indbyggerne i Rif-regionen som hører til de forskellige berber-stammer indtager planten. De kalder både planten og hashproduktet de udvinder for kif. (se hvordan kif fremstilles under afsnittet Tilberedning og indtagelse) I tidligere tider blev hampeskud og -blade lagt i marmelade og sirup og spist, i dag ryges det af lange traditionelle piber ved navn sebsi. I Marokko ses indtagelse af cannabis ikke som en synd i forhold til Islam, men associeres oprindeligt med religionen. Alkohol, der i mod, er haram (ulovligt). Den marokkanske regering har tilladt dyrkning og indfødt brug af planten men handel og eksport er ulovligt, dog tollereres det af det Marokkanske politi da de oftest selv er traditionelle "kiffere". Kif er en af hovedvarerne som tilbydes af enhver attâr, urtehandlerne i Marokko.

Både araberne og berberne ryger typisk kif rent men blander det til tider op med tobak eller frø fra opiumsvalmuen (Papaver somniferum). De mener at frøene fra valmuen potentierer effekten af kif. Kif blandet med frøene fra Stepperude (Peganum harmala) siges at stimulere forestillingsevnen. Kif anses for at være et middel til afslapning og til at fjerne ens begrænsninger - sociale, personlige, mentale, såvel som åndelige. Det ryges med jævne mellemrum for at behandle depression og angst. Nogle berbere bruger kif fra tid til anden til at inducere eller øge transcendentale og mystiske oplevelser. I følge nogle nordafrikanske mystikere, Heddâwaerne for eksempel, dvæler der en dæmon i hampen som kan besætte en person og gøre ham vanvittig. Det siges at en dæmon af hankøn bor i kif og en hundæmon i hashish. For at finde en kur må den besatte person opsøge en healer med en helgenagtig status og ofre et dyr, en ged eller en sort høne, på hans hoved.
Til medicinsk brug, blandes kif oftest med opium, honning og fedt. Det kan også kombineres med pigæblefrø (Datura stramonium) og andre natskygger. Den medicinske brug er dog ikke så central som den daglige brug til afslapning og humørløft.

(Marrokansk mand ryger sebsi-pibe)

Det er generelt forbudt for marokkanske kvinder at nyde af planten. De marokkanske mænd hævder at kvinderne under påvirkning af planten ville glemme al skam og blive til perverterede, utugtige nymfomaner. Dette holder dog ikke mændene tilbage fra at gøre brug af plantens egenskaber som afrodisiakum og for at øge effekten kan Spansk Flue (Cantharides) tilføjes. En Kif-fortælling fra Marokko fortæller dog om en kvinde som indtager hampen og opnår en ekstatisk tilstand. Der står følgende:

"Jeg har det vidunderligt!" sagde pigen. "Det ville aldrig kunne være smukkere noget som helst andet sted end hvor jeg befinder mig nu. Vinden blæser forbi mig som musik - en musik som ikke er fra denne verden. Jeg har ikke længere nogen forbindelse til denne verden. Jeg er i himmelen! I himmelen!"

Cannabis i Ægypten	Den græske poet Homer sagde i det 8. århundede f.v.t. følgende om Ægypten: "En frugtbar jord som frembringer en overflod af stoffer; nogle er den bedste medicin, andre er stærke gifte. Det er hjemsted for de mest lærde doktorer i verden." Og rigtigt nok var Ægypten kendt vidt omkring for deres lægekunst som havde en stor indflydelse på mange verdensdele. Den vigtigste kilde i forbindelse med kortlægningen af den Ægyptiske farmakologi er de medicinske papyrusser. Der har med sikkerhed været et væld af sådanne nedskrivninger men desværre har det kun været muligt at bevare fragmenter af disse. Derudover er det også meget svært at identificere planterne som er angivet i teksterne med sikkerhed, der inklusiv hamp. Men i den nyere arkæologi har man gjort det muligt at sammenholde inskriptioner og analyser af pollen på gravssteder. På en gravsplads i el-Amarna fra 1550 f.v.t. har man fundet pollen fra hamp på mumien af Ramses II og det blev muligt at finde frem til det oldægyptiske navn for cannabis: . Inskriptioner på pyramiderne og papyrusserne vidner om en vidtudstrakt brug af cannabis som medicin. "For øjenlidelser: bladselleri; hamp; knuses og stilles i duggen over natten. Begge patientens øjne vaskes med det tidligt om morgenen." Den gamle ægyptiske gudinde Seshat, gudinden af viden, det skrevne ord og spådom, er blevet afbilledet med hvad der iøjenfaldende ligner et hampeblad over hovedet. Et vers fra Gravsteksterne beretter "Seshat åbner himmelens porte for dig". Hvor vidt cannabis blev brugt som rituelt rusmiddel på ligefod med Alrune (Mandragora officinalis), opium og Hellig Blå Lotus (Nymphea caerulea) vides ikke men vi ved at den blev brugt som bedøvelsesmiddel og mod kramper. Mulgivis indgik den også som en ingrediens i de brygge som blev givet til patienterne inden de lagde sig ind i deres helbredende tempelsøvn.
(Gudinden Seshat)

I 1992 fandt forskere kontroversielle spor af cannabis, kokain og nikotin i ægyptiske mumier. Stofferne blev fundet i håret, knoglerne og i vævet på alle 9 mumier man undersøgte. Mumierne stammede fra 1070 f.v.t. til 395 e.v.t. og danner et skarpt billede af de gamle ægypters omgang med hellige planter. [3]

Brugen af hash som rusmiddel er senere blevet dokumenteret tilbage i det 12. århundrede e.v.t. Det blev bragt til Ægypten af Syriske mystikere som oprindeligt brugte det til meditation, for at øge intelligensen og til at inducere mystiske visioner. I 1600-tallet var kugler af 'pulveriserede hampeblade' som gik under navnet assis meget populære. I sin bog fra 1719, De medicina Aegyptorum, omtaler en forsker en mixtur kaldet bosa som bestod af hamp og en anden psykoaktiv plante (Lolium temulentum L.) der efter sigende skulle have særligt potente psykoaktive egenskaber. Siden da har brugen af hash i spredt sig til hele Ægypten og i dag er det et land som, i kontrast til sine omkringliggende muslimske naboer, næsten udelukket består af cannabisbrugere.

(Pibe brugt til hash og opium?)

Til toppen

Cannabis i Europa

(Ekstaseguden Bacchus af Donald Axleroad)

Cannabis i det gamle Grækenland

Adskillige planter er blevet mistænkt for at være den velkendte hamp op i gennem Grækenlands historie, dog under forskellige navne. Allerede i det 8. århundrede f.v.t. omtaler Homer i Odysseen et ægyptisk medikament ved navn Pharmakon Nepenthes som drev sorg og bekymring væk. Historien beretter om Helena, datter af Zeus, der tilføjer en magisk ingrediens til vinen der blev drukket. Om den magiske ingrediens siges der "Kummer og Nag den dæmped, og døvede Mindet om Modgang. Hvo som svælger den Saft, naar den først i Kummen er blandet, Fælder ei Taare på Kind den dag fra Morgen til Aften."
En anden udgave af historien fortæller at ingrediensen var god mod sorg og al ondskab og at den skabte forglemsel. I den medicinske litteraturhistorie er planten blevet tolket som at være alt lige fra bulmeurt (Hyoscamus niger) og alrune (Mandragora officinarum ) til opium og cannabis.

I Dionysos/Bacchus-tilbedelsen, var bevidsthedsudvidende planter ikke blot accepterede men dannede selve fundamentet for de ekstatiske tilbedelsesriter. Vi kan kun spekulere i om cannabis har været en af ingredienserne som blev blandet i Dionysos' vin for at øge bevidstheden under orgierne. Der siges om guden Bacchus/Dionysos at han er ekstasens og beruselsens gud. Han påskønnede frigørelse fra ens normale bevidsthed gennem galskab, ekstase og vin. Dionysos' guddommelige mission var at lave musik og at gøre en ende på sorg og bekymring. Disse egenskaber passer utrolig godt på effekten af den plante der i Odysseen blev tilføjet til vinen og det er helt sikkert at cannabis har været taget i brug til disse formål hvis den har været tilgængelig.

Theophrastus (371-287 f.v.t) faderen til den videnskabelige botanik, kaldte planten dendromalache. Hans beskrivelse anses stadig som botanisk korrekt.
Democritus (460-371 f.v.t.), også kendt som "den leende filosof", talte om en plante ved navn potamaugis som senere er blevet identificeret som hamp. Han fortæller at denne plante blev tilføjet til vin sammen med myrra og at den inducerede delirium og visioner. Han bed særligt mærke i at planten forårsagede en ustoppelig latter som unægteligt fulgte efter indtagelsen.

I oldtiden var der skik for at besøge orakler og hellige templer og at lægge sig i en såkaldt tempelsøvn, hvor under guder og gudinder ville vise sig for den sovende og bringe svar på problemer eller vejlede de syge til hvordan de kunne blive raske igen.
Templet Nekromanteion i Efyra ved Acheronfloden var et af de største pilgrimssteder for de som søgte helbredelse og vejledning. I følge Homer var Acheronfloden enden på den flade verden og indgangen til underverdenen, de dødes rige. I følge den græske mytologi er det denne flod hvor Charon transporterer de dødes sjæle til underverdenen på sin båd. I oldtiden mente man at en persons sjæl var udødelig efter den havde forladt sin fysiske krop og at en dødelig person kunne opnå kontakt med denne sjæl ved at afgive nogle ofre og gennemgå visse ritualer.

Pilgrimmene skulle gennemgå tre stadier med fysisk og åndelig prøvelse hvor de blev isolerede i mørke rum og skulle følge en streng diet bestående af bønner og forskellige hallucinogene planter som opium, alrune (Mandragora officinarum), lupinfrø (Lupinus hirsutus) og cannabis for at gå de dødes sjæle i møde.
Efter adskillige dage og nætter med magiske ritualer, bønner, påkaldelser og udspørgelser af præsterne, blev deltagerne ledt ned ad en mørk, røgfyldt korridor som førte ned til indgangen til underverdenen hvor de døde ville vise sig for dem.
En græsk arkæolog ved navn Sotiris Dakaris, fandt i 1959 "store sække fulde af sorte klumper hash" ved nekromanteion. Det er højst sandsynligt at disse cannabis-produkter blev brugt til at give særligt klare visioner og drømme under tempelsøvnen og til at fylde templets snævre gange med psykoaktiv røg for at påkalde de døde.

(Efyra-templets gange)

Cannabis i Nordeuropa

I oldtidens germanske kulturer blev cannabis tæt associeret med den nordiske kærligheds- og fertilitetsgudinde, Freja. Høsten af planten var forbundet med en erotisk beruselsesfest. Man mente at Freja boede i plantens feminine blomster og gav den sine frugtbare krafter, og ved at indtage dem blev man påvirket af dens guddommelige egenskaber. Kelterne har muligvis brugt cannabis på samme måde, eftersom at der er fundet spor af hash i Hallstatt, oprindelsesstedet for keltisk kultur.

Til toppen

Cannabis i Amerika

(Healing med rygende urter)

'Kinnickinik' blandt Nordamerikas indfødte

Ordet Kinnickinik er en betegnelse for en cermoniel eller rituel urteblanding. Nogle blandinger kan indeholde op til 30 forskellige plantearter. Kinnickinik bruges til rensende røgelsesritualer, til ofringer, bæres på kroppen mod skadelige energier og som medicin.
Planter menes, blandt de nordamerikanske indfødte, at besidde ånder og intelligens. De helbredende planter kontaktes først for at nå frem til det bedst egnede forhold mellem plante og patient. Tilladelse søges først og taknemlighed udvises efter at høsten har fundet sted. Nogle indfødte medicinmænd bruger planter som viser sig for dem i drømme hvor plantens ånd kan guide healeren og give større forståelse for hvordan helbredelsen skal finde sted. Plantens helbredende potentiale bestyrkes gennem rituelle cermonier, bønner og sange. Planterne ville godt kunne behandle symptomerne uden en sådan cermoniel bestyrkning men ville ikke nå ned til den dybere årsag til sygdommen.
Ligesom de tidlige europæiske tilkommere lærte mange ting af de indfødte, der i blandt rygningen af tobak, undersøgte de indfødte shamaner nøje de planter europæerne havde bragt med sig. De afprøvede de forskellige planter og når deres oplevelse med en specifik plante var god og gavnlig, inddrog de den uforbeholdent ind i deres egen kultur. Af alle de planter som blev bragt med fra Europa, var de indfødte særligt interesserede i hampen. De så den med det samme som 'en plante der skal ryges'. Nogle medlemmer af Lakota, Blackfoot og Cherokee-stammen har udtalt at hampen var det eneste gode den hvide mand bragte med sig.

Irokeserne brugte traditionelt en mængde psykoaktive urter i deres "tobaksblanding": stimulerende lobeliablade (Lobelia inflata), den stærkt hallucinogene pigæble (Datura stramonium) og den stærke hellige tobak (Nicotiana rustica). Da de opdagede hampen, adopterede de navnet marijuana til planten. Planten anses for at være en effektiv medicin og bruges når en syg person er blevet rask men ikke tror på at han er kommet sig. Det siges at "denne plante vil få dig på benene". Nogle healere i Dakota-stammen, pejuta wicasa eller "urtemændene", bruger hampen som medicin. Den blandes som regel med andre urter og ryges mod astma og bronkitis. Hos Lakotaerne kaldes hamp for peji. Navnet udspringer fra Lakota-ordet for den visionære peyote kaktus (Lophophora williamsii), som de ganske enkelt kalder pejuta, "medicin".

(En fredspibe ryges for at styrke de sociale bånd)

I dag er hamperygningen udbredt blandt præriestaternes indfødte. Mange unge indianere har indset at marijuana er meget bedre for helbredet end det ødelæggende ildvand. Hampen ryges til afslapning og nydelse og for at stimulere de sociale bånd - i det hele taget passer rygningen af hampen perfekt med fredspibekonceptet. De som ryger sammen, stifter fred. Der er ofte blevet spekuleret i eller antydet at Dakotas visionære legender som Sitting Bull og Black Elk, puttede hamp i sine hellige piber for at øge intensiteten af deres visioner.

Marijuana i mellemamerika

Brugen af hamp spredte sig også til de mesoamerikanske kulturer. Navnet marijuana lader til først at have været brugt i Mexico og er en sammentrækning af María Juana. Under den tidlige kolonisering var planten kendt som pipiltzintzintli, et aztekisk navn der betyder "de ærede små børn". En etymologisk undersøgelse af ordet Marijuana i Mexico kan spores tilbage til de aztekiske ord mali, "bundter af græs" og ha huana, "euforiserende".

(En Cora-stammes hellige danseplads)

Cora indianerne i Mexico, som er efterkommere af Huichol folket, ryger cannabis under deres allerhelligste ceremonier og kollektive ritualer (ibid). I blandt Tepehuan indianerne, naboer til Coraerne, har planten opnået status som en sand "gudernes plante". Plantens blomster kaldes Santa Rosa og indtages i fællesskab under et ritual som kombinerer pre-spanske, shamanistiske og katolske elementer for at modtage mystiske visioner fra den guddommelige Moder Jord. Under disse ritualer er det ikke ualmindeligt for deltagerne at "tale i tunger" (glossolali). Ordene som udtales under påvirkning af hampen er af guddommelig karaktér og viser folket den rette måde at leve på. For Tepehuan indianerne er planten meget værdifuld; de bruger den kun til ritualer og advarer stærkt mod misbrug af den udenfor ritualerne.
Cuna indianerne, som lever på San Blas øerne, anser cannabis for at være en hellig plante. Den ryges i fællesskab på piber under rådsmøder i stammerne.

Cannabis i curanderismo

Det spanske ord curandera betyder "kvindelig healer", det tilsvarende ord for en mandlig healer er curandero. Begge praktiserer curanderismo, som oversat betyder "helbredelsens kunst", hvor bundter af urter og røgelse anvendes til healingsritualer eller limpias ("renselse") for at frigøre patienten for uønskede energier, "ond vind" og sygdomsforårsagende dæmoner. De mexicanske curanderos indtager marijuana under disse magiske renselsesritualer for at påkalde guderne og de forskellige helgener.

Marijuana indgår som ingrediens i utallige af de urteblandinger som professionelle curanderos og curanderas bruger til behandling af kroniske lidelser. I starten af det 19. århundrede stødte man på at curanderos behandlede tarantelbid og skorpionstik med marijuana udtrukket i alkohol. Patienter som led af tuberkulose og spedalskhed røg rigelige mængder af planten for bedre at kunne holde lidelsen ud. I dag er der stadig en del folkemedicinsk brug af cannabis. Marijuana cigaretter ryges for at behandle astma og andre respiratoriske komplikationer. Alkoholekstrakter bruges til behandling af alt lige fra mani, delerium tremens, søvnløshed og nervøsitet til feber, forstoppelse, kolik, diarré, tuberkulose, stivkrampe og muskelsmerter.

(En curandero helbreder med marijuana)

Cannabis i Sydamerika

(Mænd i junglen som ryger Maconha af vandpibe)

Hampen blev bragt til Sydamerika gennem slaver som blev taget med fra Angola. Blandt Sydamerikas indfødte var, rygning af tobak til rituel, medicinsk og rekreationelt brug meget udbredt, og er det stadig. Det forekom dem derfor meget naturligt at ryge cannabis og blev hurtigt accepteret som et alternativ til tobakken. I det meste af sydamerika går planten under navnet Maconha og er blevet brugt i næsten 500 år, primært af de grupper som indvandrede fra Europa eller blev draget med som slaver fra Afrika. Den spiller en stor rolle i Afro-brazilienske kulter som Candomblé, Xango, Macumba og Umbanda. I Catimbó kulten ryges eller indtages den til divination under religiøse ritualer.
Før i tiden blev den oftest røget af vandpiber, nu ryges den næsten udelukket i cigaretform, blandet med tobak. Bladene rulles også sammen til små kugler som tygges.
Blandt de peruvianske curanderos i Den Peruvianske San Pedro Kult tilsættes hamp til kaktusdrikken som består af den psykoaktive San Pedro kaktus (Trichocereus pachanoi ). Det siges at marijuana tilsættes for bedre at kunne 'se' når man træder i den ekstatiske tilstand.

Planten har vundet indpas blandt shamaner og ayahuasqueros som bruger den til hellig medicin. En ayahuasquero ved navn Don Augustín bruger cannabis til at behandle misbrugere af basuco ("jungle kokain") og crack. Disse stoffer er meget tiltalende for folk med lavt selvværd og en splittet personlighed da det giver en følelse af frygtløshed, eufori og styrket ego. Don Augustín bruger cannabis som 'åndelig medicin'. På hans jungleklinik nær Tamihiacu gennemgår patienterne et 3 måneders ophold hvor de bliver givet ayahuasca 3-4 gange under forløbet. Derudover bliver de givet marijuana i en rituel sammenhæng. Det peruvianske marijuana er et kultigen (indgår ikke i den oprindelige flora) og er efter sigende meget potent og kan give visionære oplevelser. Under ritualet ryges planten i store mængder på piber hvor hver deltager tager 9 store sug i alt.
Der optræder ingen symptomer på abstinenser under behandlingsforløbet og patienterne rapporterer at de føler en øget følelse af fred og tilfredshed bagefter. Når patienterne forlader klinikken har de typisk ikke samme lyst til basuco og kokain længere og de føler at de har fået et nyt perspektiv på livet.

Når planten bruges medicinsk, laves der typisk et udtræk i vand eller alkohol hvor den bruges til at behandle reumatisme, menstrationssmerter, kolik, tandpine, astma og nervøsitet. Den bruges også til afslapning efter hårdt fysisk arbejde og refereres tit til at være "fattigmandsopium". De rigere klasser har dog også fået smag for planten; i en berømt historie fortælles der om Dronning Carlota Joaquina som hjemvendte til Lissabon efter at have tilbragt 6 år i den portugisiske koloni. Hun medbragte sin yndlingsslave, Felisbino, med sig. På sit dødsleje bad hun sin slave om at give hende diambo do amazonas. Slaven adlød og tilberedte en drik af hamp og arsenik til hende så hun kunne drage trygt ind i dødsriget. Da hun havde drukket drikken, drak Felisbino selv en kop så han kunne assistere hende i himmelen.

(Don Augustín)

Til toppen

Anden religiøs brug

Brugen i Bibelen At finde frem til brugen af rusmidler i bibelen kan være en udfordring, da den op gennem tiden er blevet redigeret og krypteret så udefrakommende ikke ville kunne finde frem til den direkte kanal til Gud. Nogle præstekredse kendte til brugen af de hellige planter i bibelen men holdt det hemmeligt enten af magtmæssige årsager eller af fare for at kundskaben skulle blive misbrugt. Der er stor splittelse blandt antropologer og forskere om hvor vidt cannabis optræder i det gamle testamente men læser man i dybden, vil man hurtigt opdage at en del ting alligevel røber noget om hvor stor en rolle cannabis muligvis har haft i kristendommen og i det gamle testamente. Adskillige steder forekommer der henvisninger til røgelsesritualer og hellige olier og det er vel ganske sandsynligt at de tidlige jøder gjorde brug af cannabis til ekstatiske formål når nu alle andre folkeslag i det omkringliggende verdensdele gjorde det.
I følge bibelen har Gud givet mennesket cannabis som en gave. I 1. Mosebog 29-31 står der skrevet: "Og Gud sagde videre: "Se jeg har givet jer alle frøbærende planter som er på hele jordens flade, og hvert træ hvorpå der er træfrugter med frø i. Jer skal det tjene til føde. . . Derpå så Gud alt hvad han havde frembragt, og se, det var virkelig godt." De originale hæbraiske versioner af Det Gamle Testamente refererer til en hellig plante kendt som Kaneh-Bosm eller Qaneh (Kaw-naw) Bosm. Ordet Kaneh-Bosm (קְנֵה-בֹשֶׂם) er old-semitisk og har oprindelse i ordet Kannabus (Græsk) og Cannabis (Latin). Ordet er i pluralis, så I singularis ville ordet være Kaneh-Bos som jo minder rimelig meget om det navn vi bruger i dag, det latinske cannabis. Der har været visse fejlfortolkninger ang. cannabis i Bibelen. Nogle oversættere har oversat ordet til det engelske ord "fragrant cane" eller "aromatic cane". Nogle forskere diskuterede så om planten i virkeligheden er "sweet cane" eller "sugar cane", selvom ordet "sweet" slet ikke optræder i de originale skrifter. Andre har forslået calamus som også på engelsk hedder "sweet flag". En anden fejl kan ses i opslagsværker så som Smith's Bibel Ordbog, hvor de hæbraiske ord Kaneh og Bosm betyder aromatisk tagrør (Phragmites australis). Ordet Kaneh-bosm findes i 2. Mosebog 30:23 og henviser til opskriften på Den Hellige Israelske Salve. Den første omskrivning af det rette udtryk, skete i år 300 før Kristi Fødsel da cannabis blev fejloversat fra det hæbraiske Kaneh-Bosm til det græske Calamus. Historien går på at King James fik sine oversættere til at "fejloversætte" Kaneh-Bosm til Calamus efter hans kone blev taget i at have en affære efter at have røget cannabis.
Bibelen taler også om en særlig plante i dette skriftsted: "Jeg vil give dem en navnkundig plante, og de skal ikke længere lide under for hungersnød i deres land, eller bære skammen af det hedenske længere." (Ezekiel 34:29) Bibelen taler altså her om en plante der både er rig på føde og som kan åbne ens øjne for 'sandheden'. Og der står i Åbenbaringen skrevet: "På hver side af floden, voksede livets træ, som bar 12 forskellige frugter som hun afgav hver måned; og bladene på træerne var til for at helbrede nationerne." (Åbenbaringen 22:1-2) Nogle bibelforskere har fundet frem til at cannabis interessant nok havde 12 anvendelsesmetoder på bibelens tid som vi ved af: Tekstil, papir, snor, sejl, fiskenet, olie, tætningsmiddel, røgelse, mad, til cermonier, som bedøvelsesagent og som medicn.

(Cannabis-brænding vs. Moses og den brændende busk)

Israelitternes afbrænding af røgelse

De gamle patriarker på bibelens tid kom i forbindelse med Gud gennem afbrænding af rituel røgelse. I det gamle testamente findes mange henvisninger til røgelsesafbrænding. På Sinai bjerget talte Gud til Moses gennem en "brændende busk". (2. Mosebog 3:1-12) En oplevelse som ligger parallelt med mange andre kulturer som har anset planten for at indeholde noget guddommeligt eller at være et talerør til Gud.
Efter Moses bragte Israelitterne ud af Ægypten, vendte han tilbage til Sinai-bjerget hvor Gud sluttede en pagt sammen med ham hvor De 10 Bud blev bragt til veje. 2. Mosebog 19:8 beskriver forholdene på tidspunktet af denne pagt. Der står: "Og Sinai bjerget stod alt sammen i røg, fordi Herren steg ned på det i flammer. Og røgen derfra steg op som røgen fra en smelteovn, og hele bjerget rystede og skælvede."

Denne mystiske røg som er nævnt i pagten på Sinai-Bjerget er også omtalt som en sky eller en damp. 2. Mosebog 24:15 fortæller: "Og Moses drog op på bjerget og en sky dækkede hele bjerget." I vers 16 siges der: "Og Guds ånd bosatte sig på Sinai-bjerget, og skyen dækkede bjerget i seks dage: og den syvende dag kaldte han Moses ud fra skyen."
Disse sætninger er relativt uklare og drager ikke de mest åbenlyse paraleller til hamperøg men det bliver interessant i disse skriftsteder hvor det ofte gøres klart at skyerne og røgen er relateret til afbrændingen af røgelse. 2. Mosebog 40:26 beskriver hvordan Moses brænder røgelse og en sky dækker menighedens telt og Guds ånd fylder tabernaklet.
I 3. Mosebog 16:2-13 viser Gud sig i en sky og henviser til det som skyerne af røgelse.
4. Mosebog 11:25 beretter om hvordan Gud viste sig for Moses og de halvfjerds ældste i en sky. Der står at ånden bragte hvile på dem alle og de profeterede og ophørte ikke med det. 'Guds Ånd' og røgskyen er altså forbundede.

Bibelske passager gør det flere steder klart at oldtidens israelitter også vandrede i skyer af røg. Har gøres det også klart at det var i røgskyer at Gud viste sig foran israelitterne. Ordene "røg" og "rygende" optræder 50 gange i King James' version af bibelen og to gange siges det om Herren, "at der kom røg ud af hans næsebor." (2. Samuel 22:9, Salme 18:8)
Åbenbaringen 8:3 siger: "Og endnu en engel kom og stod ved alteret, med et røgelseskar af guld. Og der blev givet røgelse til ham i store mængder som han skulle ofre sammen med bønnerne fra alle de salige som steg op foran Gud fra englens hånd." I Åbenbaringen 15:8 siges der videre: "Og templet var fyldt med røg fra Guds ånd og fra hans kraft."

4. Mosebog 16:17-19 beskriver hvordan enhver mand i menigheden havde et røgelseskar fyldt med brændende røgelse og at Guds ånd viste sig for hele menigheden.
De Tidlige Jøder havde et ritual i Salamons Tempel på langfredag, hvor 60-80.000 mennesker tændte og inhalerede røgen fra 20.000 røgelseskar fyldt med Kaneh-bosm før de vendte hjem og deltog i ugens største måltid, hvilket er ganske velplaceret efter at have indåndet cannabisrøg. Øget appetit er en af de mest velkendte karaktertræk ved intagelse, også bedre kendt som "ædeflip".

Der er mange andre svage indicier på at hamp har været brugt blandt israelitterne - nogle mere søgte end andre. Fordi araberne omtalte hashish som græs, har nogle forskere argumenterede for at "græsset" som Nebuchadnezzar spiste, var hash. Det samme med de syner og drømmebilleder af sammensatte skabninger og flotte farver som Ezekiel fik; mange kan ikke overse den blændende lighed mellem beskrivelsen og kvaliteterne i en hashrus.

(Herrens Ånd viser sig i røgen fra et røgelseskar)

Cannabis som den hellige olie

Bibelen omtaler flere steder en hellig salve ved navn chrism, et græsk ord der direkte oversat betyder 'en salve'.
Opskriften på den hellige olie til indsmøring blev givet til Moses på samme tid som De Ti Bud. Den oprindelige opskrift på denne olie, nedskrevet i 2. Mosebog, indkluderede over 9 pund Kaneh-Bosm blomster, udtrukket i 5 liter olivenolie, med en blanding af andre urter, som Myrrha og krydderier. Mixturen blev brugt til indsmøring og 'parfumering' og var meget betydningsfuld. Den tillod præster og profeter at se og tale med Yahweh.

Olien blev brugt til indsmøring af alle de cermonielle klæder i det hæbraiske tabernakel og lige ledes af medlemmerne i det Aronske præsteskab og af profeter og konger. En person hvis hår var indsmurt med denne olie i den varme Sinaiørken gjorde det muligt for plantens ånd at blive optaget gennem hovedbunden. En sådan person, der var smurt ind i olien, ville blive givet øget spirituel modtagelighed, grundet effekten fra cannabis.

Ved Moses' tid og indtil den senere profet, Samuel, blev hellig salve brugt af det shamanistiske levit-præsteskab til at modtage "åbenbaringer fra Herren". De udvalgte blev gennemvædet i disse potente cannabis-salver. Det siges også at adskillige af de første kristne sekter og selv eliten indenfor det der senere hen blev den romersk katolske kirke brugte hele rækken af tilgængelige enteogener til indvielse, ordinering og til nadver måltidet.

Indsmøring i olie var ekstremt betydningsfuldt i de hæbraiske cermonier, så betydningsfuldt at grækerne havde en speciel betegnelse for en person der var indsmurt i den hellige salve, kristus, som betyder 'salvet'.
Tidlige gnostiske tekster antyder at chrism er essentiel for at blive kristen.

(Moses smører en person ind i hellig hampeolie)

(Jesus der indsmøres i hellig salve)

Jesu brug af cannabis

Meget tyder på at Jesus brugte cannabis. Ordet Kristus betyder "den salvede", altså "indsmurt i salve" og gennem intens analyse af bibelen har man fundet frem til at Kristus lod sig indsmøre i en hellig olie, ved navn 'chrism', som var årsag til hans spirituelle visioner.

Tidlige kristne skrifter fundet i Ægypten som anses for at være en mere nøjagtig dokumentation end det nye testamente, skildrer Jesus som en ekstatisk og rebelsk vismand som forkyndte oplysning gennem ritualer som involverede magiske planter. Det er muligt at beretningen engang gik på at Jesus ikke var født som Messias men tilegnede sig titlen da han blev indsmurt i cannabis-olier af Johannes døberen. Derved er det ikke overraskende at både Markus og Johannes er iøjenfaldende tavse når det kommer til jomfru-fødsels-mytologien, og begynder sin historie ved hans indvielse af Johannes Døberen. Dåben i Jordan-floden har sandsynligvis været for at vaske olien væk efter den havde gjort sit arbejde.

Jesus' dåb beskrives således: "Jesus kom fra Na'zaret i Galilæ'a og blev døbt i Jordan af Johannes Døberen. Og straks da han steg op af vandet så han himlene blive skilt ad og Ånden som en due dale ned over ham. Og der lød en stemme fra himmelen: "Du er min søn, som jeg elsker, jeg er vældig tilfreds med dig." Og straks drev Ånden ham ud i ørkenen i 40 dage hvor han blev fristet af Satan. Han var hos de vilde dyr, men englene sørgede for ham."

Det skal siges at visionerne og ordene her, kun blev set og hørt af Jesus, da der specifikt står at "han så". Det fungerede altså som en subjektiv og personlig ekstatisk oplevelse.

Det første mirakel som Jesus udførte fandt sted i Canaan, et navn som siges at referere til et sted hvor cannabis gror. Folk i moderne tid som har studeret cannabis og dets brug i bibelen, har fortolket dele af det nye testamente til at den "nye vin" som Jesus anskaffede til en bryllupsfest, faktisk var cannabis og rester af cannabis er blevet fundet i kar fra Judæa og Ægypten i en sammenhæng som indikerer medicinsk, såvel som visionært, brug. Jesus beskrives, af apostlen Markus, som at kunne uddrive dæmoner og helbrede ved hjælp af denne hellige 'chrism', altså en shamanlignende karakter.

Det der beskrives i perioden efter Jesus' visioner under dåben og hans overvældende ekstatiske oplevelse i ørkenen drager klare paraleller med historien om profeten Samuels indvielse af Saul med hellige cannabis-rige olier og Sauls følgende vanvid i form af besættelse af Ånden og hans vandren ud for at gøre nabi (en handling i en gal og ekstatisk opførsel) (1. Samuel kapitel 10) Historien om Sauls besættelse af Ånden er et eksempel på hvordan oldtidens folk anså effekten af cananbis og andre enteogener. Det vi opfatter som at være "høj" eller "skæv" kaldte oldtidens folk for "besat af Herrens Ånd."
Som et resultat af denne spirituelle 'indsmøring' opfattede Jesus sig selv som anderledes; og han var forandret fordi han havde modtaget visdom og indsigt fra Gud, kraften til at helbrede og til at uddrive ondskab. Jesu oplevelse havde givet ham så stort et indtryk at hans tro også var så stærk at han ikke stillede spørgsmål ved disse evner der var blevet pålagt ham.
Den psykedeliske effekt i cannabis-salven blev uden tvivl forstærket både af Jesu egne forventninger og den følgende oplevelse med Johannes.
Til sidst kan det nævnes at man i 1860 på Ohio State Medical Society blev enige med bibelske forskere om at 'galden og eddiken' eller 'myra-vinen' som blev givet til Jesus kort før hans korsfæstelse, var en tilberedning af indisk hamp.'

Rastafaribevægelsen og Ganja

Rastafarianismen opstod på Jamaica i blandt arbejderklassens primært sorte bøndere i 1930'erne ud fra fortolkninger af bibelske profetier. I dag ser ca. 5 procent af Jamaicas befolkning sig selv som rastaer.
Rastafarier ser cannabis som et helligt sakramente og ryger det som en religiøs handling, ofte kombineret med bibelstudie. De mener at cannabis renser krop og sind, udvider bevidstheden, fremskønner fredfyldthed og at det bringer dem tættere til Jahve. Afbrændingen af urten siges ofte at være essentielt da "det vil skære i hjertet af de der opfordrer og udøver ondskab og slette handlinger." Mange hævder også at cannabis har oprindelse i Afrika og at det er en del af deres afrikanske kultur som de bevarer.

Rastaer bruger udtrykket 'Herb' men også Ganja / Ganga om cannabis, hvilket egentlig er et udtryk hentet fra Indien i Sanskrit udtrykket for hamp. Ganga er den hellige flod i Indien som anses for at være Livets Flod. Det er ikke kun udtrykket de har fra Indien, meget kunne tyde på at de har adopteret dreadlocks og cannabisrygning fra Indiens Sadhuer, det kunne selvfølgelig også være intuitiv opførsel grundet de opførselsmønstre cannabis bærer med sig, så som at den kropslige fremtoning og materielle egendele er sekundære værdier.

Rastaerne ryger cannabis på chillum men særligt i joints, som de fleste i den vestlige kultur i dag kender dem, med ristet tobak og hash.

(Rastafarimand ryger en joint)

(Børn der deltager i rituel cannabisrygning i Den Rastafarianistiske Kirke)

Indtagelse af cannabis, i sær fra langstilkede vandpiber kaldt "bægre" (engelsk: chalices), er en integreret del af hvad rastafarierne kalder "ræsonnements-møder" hvor tilhængere kan mødes og drøfte livet i følge Rasta perspektivet. De mener at indtagelsen af cannabis bringer dem tættere til Gud (Jah) og tillader dem at bryde igennem "sløret for ens øjne" og se sandheden. Derfor ryger rastafarierne cannabis i fællesskab for at diskutere sandheden med hinanden, ved at kontemplere det hele stykke for stykke gennem flere møder over tid.
Selvom det ikke er nødvendigt at bruge Ganja for at være rastafari, ser mange brugen af planten som en regelmæssig praktisering af deres tro.
"Herb er nøglen til en ny forståelse af selvet, universet og Gud. Det er transportmidlet til kosmisk bevidsthed." [3]

Til toppen

Tilberedning og indtagelse

Cannabis har sandsynligvis først optrådt i kogekunst hvor man har indsamlet den til føde, hvilket mange af dens dele nu også fungerer glimrende til, men man opdagede uden tvivl hurtigt dens potentiale til at inducére mystiske oplevelser ved indtagelse. Plantens aktive stof er fedtopløseligt og udtrækkes i traditionelle opskrifter som den indiske bhang, i f.eks. mælk eller planteolier. Denne metode er ganske effektivt til at opnå effekt af plantens stof, effekten er længerevarende og som regelt også kraftigere men mere materiale skal bruges og der kan gå lang tid før virkningen indtræder. Rygning er den mest effektive og også mest udbredte måde at optage cannabis' ånd på og til det formål bruges hash, denne rene harpiks fra planten, oftest da man på den måde kan få en mere koncentreret mængde og mindre plantemateriale som skal optages.
Alle delene på planten kan bruges. Til oral indtagelse kan blomster, blade og stænglerne bruges - til rygning bruger man som regel den rene harpiks, blomsterskuddene og bladene.

(Forskellige cannabisprodukter)

Hash - hampens helbredende harpiks

Hash (fra arabisk حشيش hashish, der betyder 'græs') er et produkt der fremstilles af hunplantens blomsterharpiks. Man mener at hash har oprindelse i Centralasien da dette område var i blandt de steder hvor cannabis planten først voksede. Derefter blev hashen hurtigt spredt rundt i verden da araberne begyndte at handle med det. Produktionen af hash spredte sig så til Nord Afrika (primært Marokko) og Mellemøsten (Libanon) og Sydasien (mest Indien og Pakistan). I dag er det til at finde verden over og er enormt velegnet til opbevaring og transport i dets kompakte og særdeles potente form.

Krystallerne kan adskilles fra planten på forskellige måder. En hvis mængde harpiks samles og presses til blokke eller klumper, så man ender op med et meget potent produkt.

Som almindelige cannabis produkter, ryges hash for det meste, men det kan dog også spises. Hashen smuldres og blandes for det meste med tobak, cannabis-blade eller andre let brandbare urter. Blandingen kan rulles til en joint eller ryges i en pibe / chillum. Et stykke hash kan også lægges på varme kul eller andre materialer som placeres i en beholder. Røgen der ophobes inden i beholder kan derefter inhaleres. Dabous eller Khabour (pind på arabisk) er en nord afrikansk teknik.

Fremstilling af Charas i Nepal

Den nepalesiske hash, kendt som charas, er en hash af meget høj kvalitet og er eftertragtet af mange cannabis-entuitiaster verden over. Hashen fremstilles på den nemmeste måde rent teknisk men dog også den hårdeste og mest tidskrævende måde. Det er højst sandsynligt den metode som den første hash blev fremstillet på. Alt hvad arbejderen skal gøre, er at gnide planten gentagende gange mellem sin hænder. Der gnides igen og igen indtil en mængden af harpiks i håndfladerne er stor nok til at kunne skrabes af. En erfaren arbejder indsamler ca. 10 gram på en hel arbejdsdag, hvilket kræver stor fysisk anstrengelse.

Som om dette ikke var hårdt nok i forvejen, kan en arbejder der søger et produkt af højeste kvalitet først begynde sit arbejde et godt stykke oppe af dagen. Han må arbejde i den bagende middagssol. Denne ventetid skyldes at han må vente på at den fugt planterne har optaget i løbet af natten er fordampet. Hvis han gned sine planter tidligt på morgenen, kunne han opnå en større og tungere mængde hash ved slutningen af dagen men kvaliteten ville dermed falde. En ærlig producent lader sig aldrig friste af denne metode. Det ville gå væsentligt udover kvaliteten i hans produkt.

Fremstilling af Kif i Marokko

Kif eller kief stammer fra det arabiske ord kaif كيف som betyder "nydelse; velvære". Det er en betegnelse for en særlig form for hash der primært fremstilles i Rif-bjergene i det nord-østlige Marokko og dækker også over cannabis-produkter bestående af de afrystede krystaller på planten inden det presses til hash. At ryge kif er en tradition i Marokko der går flere hundrede år tilbage. Betegnelsen kif er nu blevet så vidt udbredt et udtryk at det er blevet en betegnelse for cannabis og alle produkter der laves deraf.

(En kvinde fra Rif-bjergene der bærer nyhøstede hampesplanter)

Det meste af hampen høstes sent i juli til tidligt i august når vejret bliver meget varmt og tørt. Planterne skifter farve til en gylden gullig kulør når de begynder at visne i den bagende sol. Planterne efterlades til helt hen i september måned. Marokanske bønder venter ikke til at harpiksen ophober sig på planterne ligesom sinsemilla bønderne gør men lader i stedet planterne bære frø. Kif-bonden vælger først at høste planten når den er ved at dø af tørke. Bonden må vente til at al væsken i planten er fordampet, derefter stakkes planterne i bundter og er klar til at blive behandlet til fremstilling af kif.

Indsamlingen af harpiks udføres ved at strække et enkelt lag nylonstof henover mundingen på en bred skål eller balje. Planterne lægges dernæst henover nylonklædet og dækkes af et stort stykke plastik. Så sættes en person til at slå gentagne gange på plastikken så planterne taber deres krystaller. De længste stilke smides væk og knust plante materiale gnubbes henover stoffet for at separere det fra krystaller.
Selve plantedelene holdes tilbage af det fine stof mens harpiks krystallerne, pulveriseret plante materiale, pollen og støv filtreres fra og samles nede i skålen. Jo hårdere og længere plante materialet bankes mod stoffet, des større mængde plante materiale ryger der med selve harpiksen. Denne procedure gentages adskillige gange indtil der kun kommer pulveriserede blade i gennem sien.

(Sebsi pibe ved siden af kif)

En hash af relativt høj kvalitet kan produceres ud fra den frøbærende marokanske kif men det siges at man kun kan opnå en høj kvalitet ved at følge den rigtige teknik som marokanerne først fik fortalt af Mustafa den Algeriske.

Kif ryges traditionelt på en sebsi pibe som er en lang pibe, typisk fremstillet af en hampestilk som rør og et hoved af enten mandel eller af ler. En kortere sebsi giver en varmere røg. En fyldt sebsi ryges normalt ved adskillige hårde indtag efterfulgt af et pust tilbage ind i piben for at rense den for aske og røg. Sebsien genopfyldes da og sendes videre til den næste person som ønsker at ryge. Sebsirygere er hyppigt forekommende i det nordlige Marokko hvor denne praktisering er vidt udbredt.

Til toppen

Rygning af cannabis

Billede fra 'The Golden Guide to Halucinogenic Plants'

(Rygeinstrumenter fra forskellige dele af verden)

Rygning af planten går meget langt tilbage. Udviklingen af strategier til indånding af røg startede med at man har brændt planten på bål hvor effekten af den syrlige aroma med dens efterfølgende eufori først er blevet opdaget; dernæst har man placeret afbrændingen i hytter eller telte men enormt store mængder var påkrævede til denne metode for at man kunne indånde nok røg for effekt. Under alle omstændigheder gik det hurtigt op for de første folk at afbrænding af planten var en effektiv måde til at optage dens kræfter på så man opfandt senere små kasser til at koncentrere røgen i med et hul så brugeren kunne dirigere røgen til luftvejene. Arkæologiske fund fra den yngre stenalder beviser denne metode på baggrund af et rituelt røgelseskammer, kaldt en brazier, med hampefrø som er blevet fundet i en udgravning ved vor tids Rumænien. Derefter ender vi ved de instrumenter som ikke ligger ret langt fra dem vi ser i dag, nemlig mindre udhulede grene eller dyreknogler som kan indeholde plantematerialet og kan sende en koncentreret røg til lungerne når brugeren suger i instrumentet. Disse er kendt som chelum / chillum som senere er blevet til alskens piber. Arkæologiske fund af lignende rygeinstrumenter er fundet ved Non Nak Tha i Thailand på gravspladser fra år 15.000 f.kr., som består af dyreknogler som gentagende gange har været brugt til afbrænding af plantemateriale i deres udhulede centrum.

"Rygning er en ophøring, en opløsning, en dødsproces. I dette snurrende ligbål brænder selvbedragets skal til aske. Vor synders rådnende lig, kadavrene af gammel karma ristes deri og omdannes til snehvid aske. . . . Hængslerne på døren til det "transcendente" splintres; Shivas dæmoniske horde, de æteriske billeder af naturlige kræfter og sjælenes former danser foran øjnene på den indviede. De døde kommer til syne og det samme gør guderne! I en endnu dybere samadhi, ophører alle manifestationer og fremtoninger og det hele 'er' blot. I totalt ophør sidder Shiva på Kailash, det hellige bjerg, bjerget af sne, bjerget af aske. . . . Efter chilummen er blevet røget til ende og meditationen er overstået, tager shamanen asken og gnider den på sin på pande eller på sin tunge som 'prasad', for det hellige, hvide pulver anses som den bedste medicin" - Wolf Dieter Storl

Chillum - et helligt instrument

En chillum er et simpelt instrument der bruges til at ryge cannabis på og er sandsynligvis den allerførste form for rygeinstrument, i den forbindelse vi kender i dag, som mennesket skabte. Den siges at have oprindelse i Indien, selvom der ligeledes er fundet eksemplarer i Sydamerika. De indiske sadhuer har røget på dette instrument i tusinder af år, og den spirituelle betydning af at ryge på chillummen er noget lig at drikke af rødvinen for katolikkerne. Chillummen deles stort set altid af en gruppe, der er et socialt og gavmildt aspekt indblandet. Den er svær selv at tænde og ryge af på samme tid, så at ryge på chillum er en form for socialt ritual.

Jointrygning

Når cannabis rulles sammen med tobak som cigaret kaldes det en joint. Det er højst sandsynligt den indtagelsesmetode du kender bedst til og også den form for rygning af cannabis som er den mest udbredte i den vestlige verden. Det er svært at datére den første brug af cannabis-joints tilbage til et bestemt sted eller årstal men vi ved at Columbus opdagede tobaksrygning i 1492 og Juan De Grijalva på hans rejse til Yucatan ser indfødte ryge cigaretter. Cannabis har garanteret været røget på ligefod med tobak de steder det har været tilgængeligt og cannabis har været røget som joints lige så længe vi har kendt til cigaretrygning. At jointrygning går længere tilbage er dog plausibelt, måske optrådte cannabisplanten endda som en tværfunktionel plante ved både at bidrage til fabrikering af papiret og selve det psykoaktive stof.

Til toppen

Opskrifter

Billede venligst lånt fra cannabisculture.com

Traditionel Indisk Bhang

Opskrift på bhang:

1 kop soya mælk (eller almindelig mælk)
2 dåser fed kokusmælk
1 kop knuste cannabis-skud
1spsk. stjerneanis
1spsk. nelliker
2 spsk. kardemomme
5 spsk. knuste mandler eller hele hampfrø
1 tsk. valmuefrø
4 spsk. kanel
1/3 kop ahorn-sirup
7 rosenblade eller rosenvand

Til toppen

Anden anvendelse

Til toppen

Medicinsk anvendelse

Til toppen

Tekstil og papir

Til toppen

Brændstof

Til toppen

Cannabis i historiefortælling

Til toppen

Illegaliseringen

Til toppen

Kilder:
www.cannabisculture.com
www.a1b2c3.com
www.druglibrary.org/schaffer/hemp/history
www.antiquecannabisbook.com

Christian Rätsch - Witchcraft Medicine
Christian Rätsch - Plants of Love
Christian Rätsch - Marijuana Medicine
Rowan Robinson - Den Store Bog om Hamp
Terence Mckenna - Food of the Gods